Graduale, Jespersen

Graduale är en psalmbok av Niels Jespersen, superintendent i Fyns stift, utgiven 1573.

Titelbladet

GRADVAL. En Almindelig Sangbog/ som Hoybaarne Første oc Stormectige Herre/ Her Frederich den Anden/ Danmarckis Norgis Wendis oc Gottis Konning etc. Haffuer ladet Ordinere oc tilsammen scriffue paa Latine oc Danske/ at bruge i Kirckerne/ til des ydermere endrectighed vdi Sang oc Ceremonier/ effter Ordinantzens lydelse. Ved Niels Jesperssøn/ Superintendent vdi Fyens Stigt. * Prentet i Kiøbenhaffn/ aff Laurentz Benedicht. 1573.

Cum gratia et priuilegio serenissimæ Regiæ Maiestatis.

Jespersens förord

Alle Fromme oc Gudfryctige Prouester/ Sogneprester/ oc menige Kircketienere vdi Danmarckis Rige. Ynsker Jeg Niels Jesperssøn Superintendens vdi Fyens Stigt. Naade oc Fred aff Gud Fader ved Jesum Christum vor Herre.

KJere Venner oc Brødre i Christo Jesu/ Det findis i sandhed klart oc aldelis obenbare/ at den euige oc allmectige Gud haffuer stedse oc altid fra første Verdens begyndelse obenbaret sig/ aff sin wsigelige godhed/ for det Menniskelige Slect/ Formedelst sit ord oc wryggelige vidnisbyrd/ oc samlet sig sin Kircke oc Menighed/ huor det sande Guds ord/ reent oc wforfalsket/ haffuer wbehindret haffd sin fremgang/ ved tro oc Gudfryctige Lærefædre/ Oc Jesu Christi den sande Verdens Frelseris velgierninger ere vorden krafftige vdi Guds børns hierter/ formedelst den Hellig Aand/ til Guds ære/ oc dennem til Troens Retfærdiggiørelse/ oc til en sand oc visse Salighed.

Vdi denne Guds Kircke oc Menighed (som saa er formedelst Guds ord oc sande bekiendelse vdi Troen/ vijt oc langt affskild/ fra all anden Lærdom oc Religion/ være sig forfengelige Hedningers/ Tyrckers/ Rydsers/ Jøders/ Papisters/ met alle falske oc hyckleske Christnes vdi Verden) haffuer altid hoss Ordet oc den sande Religions Lærdom ocsaa værit formedelst Gudfryctige Mennisker aff Guds befalning ordinerit oc indskicket Christelige oc nyttige Ceremonier/ som haffue deris Fundament i Guds ord/ oc ere beramte til visse oc bequemme tider.

Oc besynderligen er det nocksom at beuise/ baade aff den hellige Scrifftis vidnisbyrd/ Saa oc aff mange hellige Forfædris/ Propheters oc Gudfryctige Kongers exempler/ vdi det gamle oc ny Testamente/ at Psalmer oc Aandelige loffsange/ haffue alle vegne oc altid haffd sin vaanlige oc lofflige brug iblant Guds Folck. Jcke allereniste for nogen vduortis skickelse oc prydelse vdi |)(4r Kircken/ Men fast mere/ til at opuecke vdi Guds børn ret Bøn oc paakaldelse/ loff oc tacksigelse/ oc anden Guds dyrckelse oc Gudelige øffuelser vdi Troen.

Thi saa vilde Gud altid haffue klare oc vdtryckte vidnisbyrd iblant sit Folck/ baade om Lærdommen oc om Troen/ paa det hans velgierninger icke skulle fordylles/ oc hans ære icke skulde nederleggis/ Men heller met loff oc tacksigelse alleuegne bekiendis oc iblant alle Mennisker altid tilbørligen prisis oc berømmis.

Her paa haffue wi mange oc atskillige baade Vidnisbyrd oc exempler vdi den hellige Scrifft.

Moses Guds Mand oc tienere/ met alle Jsraels Børn/ vdi deris Aandelige Loffsang/ prisede Guds velgierning/ effter hand haffde den Egyptiske mact nederlagd/ vdi det røde Haff/ oc sit Folck met tørre Føder vnderligen igennemførd oc befrijd. .

Dauid den Kongelige Prophet/ icke allereniste dictet oc tilhaabe satte mange oc atskillige Psalmer oc Loffsang/ vdi huilcke hand Guds velgierninger høyeligen priser oc bekiender. Men end ocsaa vdi egen person (huor ypper oc veldig en Konning hand vaar) legte oc sprang for Herrens Arck/ oc met Psalmer oc Loffsang herlig giorde Guds Naffn i Jsrael. .

Huor skickelige oc Ordentlige haffde sig alting/ met Lærdom oc Ceremonier/ vdi den nybygde Salomonis Tempel/ effter Guds befalning?

Huor Gudfrycteligen oc aluorligen priser oc bekiender Guds velgierning oc vnderlige hielp oc befrielse/ Esaias/ Daniel/ Anna/ Zacharias/ Simeon/ oc Christi egen Moder Maria/ met andre mange flere Gudfryctige/ baade vdi det gamle oc ny Testamente? Huilcket langt vaar dennem alle at opregne/ som Psalmer oc Aandelige Loffsange haffue baade dictet oc siunget/ Oc der met sig selffuer oc andre flere Gudfryctige stedse til Troen/ Haab/ Kierlighed/ Paakaldelse/ Tacksigelse/ oc anden Gudelig øffuelse opuacte/ tilskyndede oc gantske aluorligen formanede.

Jcke de allene/ men oc mange andre den formere hellige Kirckis vijse oc Gudfryctige Forstandere/ End oc vdi vor tid hine fromme Lærefædre oc Tienere vdi Guds ord/ haffue ocsaa aff den hellig Aands indgiffuelse dictet oc sammen screffuit/ paa atskillige tungemaal/ allehaande Aandelige Psalmer oc Loffsang/ at siunges oc bruges i den hellige Kircke/ som indholde salige Lærdom oc paa|)(4vmindelse/ om Gud/ om Christj Rige/ om hans Fødzel/ Leffnit/ Død/ Opstandelse/ om hans hellige Himmelfærd. Jtem/ om den Hellig Aands vdsendelse oc Krafft vdi Guds børn/ om den hellige Kirckis kaarss oc forfølgelse/ om trøst oc befrielse ved Guds Søn/ om Guds naffns paakaldelse/ tacksigelse/ oc mange andre vor Christelige troes oc Religions artickler.

Oc huor vel wj maa bekiende/ at den gamle Christen Kirckes fordom Sang/ haffuer i atskillige maader/ en tid lang vdi den forblindede Paffuedom/ met allehaande falsk oc Wgudelige lærdom oc mening/ met Helgens paakaldelse/ oc anden Affguderij værit saare formørckit/ Der til oc mangesteds vanbrugt vdi Kircken/ til Guds store fortørnelse/ oc mange Christne til forargelse/ vdi deris tro oc saligheds sag. Saa haffuer dog Gud formedelst sin naade igen opuact andre Gudfryctige oc retsindige Lærere/ som sig skulle beflitte igen at forsamle oc vdlæse hine gode oc Christelige sang oc dict/ som til gaffns oc Guds ære bruges kunde i den Christen forsamling/ til at opuecke deris hierter som dem læse eller siunge/ til Guds oc Jesu Christj velgierningers sande bekiendelse/ oc andre Gudelige oc hellige rørelser.

Oc skal fordi saadanne Psalmer oc Aandelige Loffsange ret oc Christelig bruges aff Guds Børn vdi Aand oc Sandhed/ som all Guds rette dyrckelse oc tieniste. Huor om den hellige Apostel Paulus oss merckeligen lærer oc formaner/ huor hand siger. Bliffuer fulde aff Aanden/ oc taler met huer andre om Psalmer oc Loffsange oc Aandelige Viser/ siunger oc leger for HERREN i eders hierte/ oc siger altid Gud oc Faderen tack for alting/ i vor HERRJS Jesu Christi Naffn. Oc til de Colosser i det tredie Capittel/ siger hand: Lader Christi ord boe rigelig iblant eder i all Vijsdom/ lærer oc formaner eder selffuer met Psalmer/ Loffsang oc Aandelige deilige Viser/ oc siunger for HERREN i eders hierte.

Huilcke ord lære oss/ som saadan Aandelige sang ret bruge ville/ besynderligen try stycker.

Først/ at teckis oc være Gud behagelige/ all den Loffsang oc Tacksigelse/ som skeer vdi Aand oc Sandhed/ det er/ i Guds oc vor Frelseris Jesu Christj sande bekiendelse.

Der nest/ alle hellige Sang oc Ceremonier i Kircken/ at være for den endelig Sag ordinerit oc indset/ at de Vankundige skulle der ved læris oc vennis til Gudfryctighed. Oc at Guds velgierninger |)(5r kunde ved saadan Gudelig øffuelse dess mere bliffue naffnkundige oc obenbare i den Christen forsamling/ mange til Saligheds forbedring.

For det sidste/ at Psalmer oc Aandelige Loffsang findis da at bliffue ret Guds dyrckelse oc tieniste (ved huilcken Gud kand æris) naar de forhandles oc skee vdi Christj naffn. Huor for Paulus ocsaa dette sammesteds tillegger: Oc alt det som i giøre/ met ord eller met gierninger/ det giører altsammen i vor HERRJS Jesu naffn/ oc tacker Gud oc Faderen formedelst hannem.

Saa er da denne den rette oc Christelige Brug oc øffuelse/ der Paulus oss her lærer/ vdi huilcken Psalmer oc Aandelige Loffsang met andre Kircke Ceremonier/ ret oc tilbørligen iblant Guds Folck kand bruges/ oc til Guds loff oc ære Christeligen forhandles.

Men hin forfengelige Skraal oc Mundklammer vdi Kircken/ huor hiertet icke følger met/ lige som oc all anden falsk Gudstieniste foruden Troen/ maa vel lignes ved en liud aff en Klocke eller Malm/ som snart forsuinder. Oc Christus selffuer kalder det en Mundtieniste/ som ingenlunde teckis Gud/ effterdi hiertet er der langt fra. .

Saa er fordi Psalmer oc Aandelige Loffsang/ som aff Gudfryctige Mennisker formedelst den hellig Aands indskydelse ere sammen screffne/ paa huad Tungemaal de findis/ som haffue deris grund i Guds ord/ saare gaffnlige oc nyttelige vdi Kircken. Thi de ere oc hine rette Læbers Offer/ ved huilcke Gud vil prises oc loffuis vdi den Christelige forsamling.

Oc giøre de derfor sandelige ret oc Christelige/ som icke allereniste saadanne Psalmer oc Aandelige Loffsang haffue dictet oc sammen screffuit/ at brugis til de endelige Sager som før sagd er. Men ocsaa de/ huilcke saadanne Psalmer oc Loffsang vdi Kircken enten igen optage/ huor de nogen steds aff forsømmelse neder ligge: eller de som ere vdi en ret oc Christelig brug ved mact holde/ førdre oc forfremme til Guds ære oc Religionen til dess ydermere gaffn oc forbedring.

Her hoss skal dog vdi slig handel flittelige tages vare/ At Guds ords lydelige Predicke Embed met Sacramenternis tilbørlig forhandling kand nyde sin tid/ oc icke ved formegen Sang eller andre Ceremonier bliffue forhindret.

Er derfor tilbørligt/ at huer lader sig nøye met de Ceremonier oc Kircke skick/ som her vdi disse Lande oc Kongedømme vdi den al|)(5vmindelig Kircke Ordinantz en sinde Christelige ordinerit oc berampt ere/ til Guds ære/ oc den Christelige Religions Gudelig forfremmelse.

Men hues forsømmelse nogen steds her vdi findis kand/ at det som saa en sinde ret oc Christelige ordinerit oc skicket er/ icke vdi alle maade ved mact holdes/ eller aff nogen (diss værre) for actelige offuertrædis etc. Huor da nogen/ som vdi slig handel betroed er/ paa sit Embitz vegne sig tilbørligen befliter/ saadant igen at skaffe til rette/ oc vdi den beste mening (saa megit mueligt kand være) hielper at fremme oc forbedre til Guds ære/ dennem er vdi ingen maade at fortencke/ eller huess flijd de der paa giørendis vorder til det verste at vdlegge.

Oc endog en part støde sig paa saadan atskillighed/ vden ret skellig grund oc forstand/ at de aff den gamle Papistiske fantasie som henger endnu i hoffuedit paa dennem/ tencke/ at det er fornøden at alle Kircker i Christendommet skulle i alle maade rette sig effter den Romske Antichristiske Kircke/ vnder deris Saligheds fortabelse/ oc at de som holde saadanne Menniskers tradition oc skickelser der met kunde fortiene sig Himmerige: Saa findis der dog andre fromme godhiertige Christne/ som met gaat skæl oc forstand/ støde sig paa denne wskickelige wenighed/ icke for nogen saadan Papistiske Aarsag/ men fordi at de vilde gierne effter Sancte Pouels regel (.) at alting maatte/ end oc vdi Sangen/ gaa skickelige oc ordentlige til i den Christen menighed.

Huor paa sig gierne befliter alle retsindige Guds ords tienere baade vdi Kirckerne oc Skoler/ met god indseelse/ at alltingest sig ret oc tilbørligen skicker til Guds ære oc den Christelig Religion til des ydermere gaffn oc forfremmelse/ som mand met en god samuittighed alle vegne høre ville oc tilbørligen forantuorde.

Men at der maatte en sinde for alle findes nogen god middel oc lempe/ til at raade hine sersindige Sognedegne oc andre Kircketienere/ som her vdi skyld findis at haffue/ at der icke alleuegne vdi Kirckerne holdis en Form oc endrectig skick paa Sang oc Ceremonier effter Ordinantzens liudelse. Da siunis det jo fornøden/ at der ordineris oc faarescriffuis alle Sognedegne/ en ret oc nyttig Sangbog vdi Kirckerne/ som skulle indeholde den gantske Aars sang/ baade paa Latine oc Danske/ saa meget som til Messen hører/ huer Sang til sin tid ordentlig bestemmit/ effter huilcken Sognedegnene kunde vide sig at rette.

|)(6rOc huor vel dette arbeid met saadan en Kirckebog at sammensette oc Ordinere (som sagt er) gantske vel ved andre Lærde oc Gudfryctige Mend her vdi Riget/ fast bedre til gaffns oc met større flijd oc vindskibelighed/ vel haffde kund værit bekommit. Saa haffuer ieg dog effter Kong: Maiestats vor allernaadigste Herris befalning/ vnderdanigste som børligt er/ aff min ringe formue gierne ladet mig bruge/ formedelst Guds naade/ denne Gradual oc Sangbog ordentlige at forfatte oc sammenscriffue/ effter den anuisning/ som vdi Ordinantzen/ paa hues Latin oc Danske Sang/ som til Messen hører det gantske Aar igennem/ nocksom ordinerit oc faarescreffuit er/ Oc alleuegne vdi denne gantske Bog indsat de Sang oc Psalmer huer til sin tid at siungis/ huilcke vdi Kiøbnehaffns Kircker/ oc mange anden steds ordentlig pleier vdi Messen at siungis: oc den Christen Menighed lengst er beuaant met. Oc intet forandrit/ som til en god Orden oc skick hører effter Ordinantzen. Huorfor ieg ocsaa flitteligen mig hoss andre Gudfryctige oc lærde Mend bespurt haffuer/ huess forstand oc gode raad/ ieg vdi dette arbeid gierne altid haffuer effterfuld/ oc goduilligen det altsammen vnder deris Christelig dom oc Sententz heden giffuit oc vnderlagd/ søgendis allereniste/ met dette mit ringe arbeid/ Guds ære til Religionens forfremmelse.

Saa er nu fordi denne Gradual oc Sangbog (huilcken ieg effter høybemelte min allernaadigste Herre oc Kongis befalning/ saa haffuer sammenscreffuit oc forfattet) Eder mine gunstige Brødre oc Venner i Christo Jesu tilscreffuit/ til en føye foræring/ Bedendis gierne/ at i dette mit ringe arbeide ville tage til tacke/ oc for gaat ansee/ samme Bog at bruge vdi eders Kircker/ saa vijt den til Messe Embedet Ordinerit oc faarestillet er/ effter Ordinantzen oc Kong: Maiestats Breffs lydelse. Oc er det eders Sognedegne frijt effter eders egen gode tycke oc tidsens leilighed/ styndom at siunge de Danske Jntroitus oc Haleluia for Almues Folckis forstand/ dog saa at de her hoss ocsaa lærer den Latinske Sang i denne Bog/ dennem selffuer til it gaat Exercitium/ som oc hører til deris Embede effter Ordinantzen/ forhaabendis eder vel da at skulle haffue gode oc duelige Sognedegne i eders Kircker/ som oc skulle kunde giøre deris kald fylleste formedelst Guds naade.

Hues ydermere behoff giøris til den anden daglige Sang vdi Kirckerne det gantske Aar igennem/ finde i Ordentlig oc vel/ huer Sang til sin tid oc Materie bestemmit/ vdi den Ny Psalmebog som |)(6v Hederlig oc Høylærde Mand M. Hans Thomissøn haffuer Religionen til beste/ met flijd oc god forstand sammenscreffuit/ oc eder alle til villie oc tieniste vdi tryck ladet vdgaa.

Den Barmhiertige naadefuld Gud/ vor Herris Jesu Christi euige Fader/ Verdis formedelst samme sin kiere Enbaarne Søn vor rette Pastor oc eniste Saliggiører/ at tage vnder sin Guddommelige beskermelse/ Sin hellige Kircke/ Huilcken hand effter sin euig Vijsdom oc godhed/ sig vdi dette Kongerige oc andensteds vdi Verden saa herligen forsamlet haffuer/ at den i alle tider maa bliffue bistandig i Troen oc sand bekiendelse ved Guds ords rene Lærdom oc de Høyuerdige Sacramenters rette brug/ effter Jesu Christi egen indskickelse. Oc naadeligen beuare vor Gudfryctige Herskab oc Øffrighed/ met alle dennem som lære vdi Kircker oc Scholer/ vdi sand hellighed oc Gudfryctighed/ til sit hellige Naffns ære/ Oc den sande Religion til Hantheffuelse/ hielp oc forfremmelse. Saa wi alle tilsammen oc huer for sig ved den hellig Aands naade oc bistand/ kunde fremgaa vdi Lærdom oc Leffnit vden forargelse/ oc beuare Troen vdi en god Samuittighed til vor døde dag/ oc siden lønis met den wforgengelige ærens Krune vdi Himmelen/ formedelst Jesum Christum vor Herre. Guds euige naade/ Jesu Christi fortieniste oc den Verdige Hellig Aands delactighed være met eder alle: Datum Hafniæ/ Aar etc. M. D. LXXIII. Den første dag Julij/ paa huilcken vor naadigste Herre oc Konning/ Konning Frederich den Anden etc. Bleff fød i det Aar etc. M. D. XXXIIII. Den gode Gud velsigne oc beuare hans Kong: Maiett: naadeligen til Liff oc Siel/ Amen.

Register

Nogle besynderlige Høytider om Aarit

• Alle Helligens dag/ 407.
• S. Hans baptiste dag/ 304.
• Marie Renselsis dag/ 110.
• Marie Bebudelsis dag/ 158.
• Marie Besøgelsis dag/ 313.
• S. Michels dag/ 367.

Danske Psalmer

A.

Aff Adams fald er plat fordærffd/ 114.
Aff Dybsens nød raaber ieg til dig/ 134.
All den gantske Christenhed/ 61.
Alle Christne fryde sig nu/ 313.
Alleniste Gud i Himmerig/ 7.

B.

Beholt oss Herre ved dit ord/ 23.
Beklage aff all min sinde/ 355.

C.

Christ laa i Dødsens baande/ 205.
Christ stod op aff Døde/ 199.
Christus Jesus for oss offrit/ 217.
Christus kom selff til Jordans Flod/ 129.

D.

Den signede dag er oss beteed/ 72.
Det hellige Kaarss vor Herre selff bar/ 185.
Dig være loff oc priss O Herre Christ/ 81.

E.

Ærens Konning O Christe/ 210.
Ære være Gud Fader i Himmerig/ 13.
Esaias den Prophet monne 367.

F.

Fader vor vdi Himmerig/ som badst 430.
Forlæ oss met fred naadelig/ 22.
Fra Mennisken haffuer ieg vent min hu/ 393.

G.

Gud Fader bliff du nu met oss/ 273.
Gud Fader oc Søn oc Hellig Aand/ 144.
Gud Fader vdi Himmerig/ 290.
Guds Søn er kommen aff Himmelen ned/ 14.
Gud være loffuit altid oc benedidet/ 20.

H.

HERr Christ Gud Faders enborne Søn/ 1.
Hielp Gud at ieg nu kunde/ 172.
Hui storme oc fnyse de Hedninge saa/ 411.
Huo som vil salig vdi Verden leffue/ 442.

J.

Jerusalem du hellige Stad/ 119.
Jesu Christ dig tacke wi/ 148.
Jesus Christ vor Frelsermand/ 187.
Jesus Christus er vor salighed/ 19.
Jesus oppaa Kaarssit stod/ 183.
Jt Barn er fød i Bethlehem/ 70.
Jt lidet Barn saa lysteligt/ 53.

K.

Kom Gud skaber O Hellig Aand/ 267.
Kom Hellig Aand O Herre Gud/ 263.
Kom O Herre Hellig Aand/ 269.

L.

Litanie paa Danske/ 433.
Loffuer Gud i fromme Christne/ 309.
Loffuit være du Jesu Christ/ 53.

M.

Met glæde oc fred far ieg nu hen/ 117.

N.

Nu bede wi den Hellig Aand/ 10.
Nu er fød oss Jesus Christ/ 36.
Nu er oss Gud miskundelig/ 332.
Nu lader oss alle tacke Gud vor Herre/ 47.

O.

O Gud aff Himmelen see her til/ 304.
O Guds lam wskyldig/ paa Kaarssit 18.
O Gud vor Fader i euighed/ 176.
O Gud wi loffue dig/ wi bekiende dig 380.
O Herre Gud benaade mig/ 427.
O Jesu Christ som Mandom tog 110.

R.

Resonet in laudibus 59.

S.

Saa taler den wuise mund 417.
Salig er den Mand der Gud frycter 439.

V.

Vaare Gud icke met oss denne tid 350.
Vden Herren opholder vort Huss 337.
Vor Gud hand er saa fast en borg/ 388.

W.

Wi arme Adams Børn alle 142.
Wi tro alle sammen paa en Gud 11.