Som den gyldne sol frembryder
Som den gyldne sol frembryder är en psalm skriven av Thomas Kingo 1689.
Text
1
Som den gyldne sol frembryder gennem den kulsorte sky og sin stråleglans udskyder, så at mørk og mulm må fly, så min Jesus af sin grav og det dybe dødens hav opstod ærefuld af døde imod påske-morgenrøde.
2
Tak, o store sejerherre, tak, o livsens himmelhelt, som ej døden kunne spærre i det helvedmørke telt! Tak, fordi at du opstod og fik døden under fod! Ingen tunge kan den glæde med tilbørlig lov udkvæde.
3
Jeg kan finde i mit hjerte, at min sjæl har trøst deraf, som kan lindre al min smerte, når jeg mindes kun din grav og betænker, hvor du lå udi dødens fæle vrå og stod op med kraft og ære. Hvad kan større glæde være.
4
Ligger jeg i syndens bøje, ligger jeg i armod ned, ligger jeg i sygdoms køje, ligger jeg i usselhed, ligger jeg fortrængt, forhadt, og af verden slet forladt, skal jeg hus i graven tage, o, her er dog håb tilbage.
5
Du for synden engang døde, dermed er min synd betalt; armod, usselhed og møde, ja, min sygdom bar du alt; jeg ved dig oprejses skal, og af dødens dybe dal skal jeg hovedet oprette, al min nød kan det forlette.
6
Synd og død og alle pile, alt, hvad Satan skyde kan, ligger brudte ved din hvile udi gravens mørke land. Dér begrov du dem og gav mig en sikker trøstestav, at ved din oprejsnings ære jeg skal sejerspalmer bære.
7
Du til livet mig skal vække ved din stor' oprejsnings kraft. Lad kun gravens jord mig dække, orme tære al min saft, ild og vand opsluge mig; jeg dør i den tro til dig, at jeg skal til liv opstande ud af dødens grumme lande.
8
Søde Jesus, giv mig nåde ved din gode Helligånd, at jeg så min gang kan råde og vejledes ved din hånd, at jeg ej skal falde hen udi dødens svælg igen, hvoraf du engang mig rykte, da du døden undertrykte.
9
Tak for al din fødsels glæde, tak for dit det Guddoms-ord, tak for dåbens hellig væde, tak for nåden på dit bord, tak for dødens bitre ve, tak for din opstandelse, tak for Himlen, du har inde, dér skal jeg dig se og finde!