Dansk psalmbok (1569)

Hans Thomissøns Psalmebog är en dansk psalmbok, sammanställd av Hans Thomissøn 1569. Den är riket Danmark-Norges första, av konungen godkända, gemensamma psalmbok. Den innehåller 268 psalmer, de allra flesta på danska. Det finns 216 melodier, en mässordning och utförlig information om psalmerna. Det finns också en kalender med historiska notiser och en förklaring om skillnaderna mellan Gregorianska och Julianska kalendrarna, påskens förläggning m.m.

Titelblad

Den danske Psalmebog/
met mange Christelige Psalmer/ Ordentlig tilsammenset/ formeret oc forbedret.
Aff Hans Thomissøn.
Prentet i Kiøbenhaffn/ aff Laurentz Benedicht.

Cum gratia et Priuilegio Serenissimæ Regiæ Maiestatis.

Martin Luthers förord

Doctor Morten Luthers Fortale. AT det er gaat oc Gud behageligt at siunge Aandelige Loffsang/ er ingen Christen wuitterligt. Effterdi at huer mand veed at sige aff mange herlige Propheters oc Kongers/ Jtem Gudfryctige Mends oc Quinders exempel i det gamle Testamente/ huilcke met Sang oc Klang/ met Psalmer/ met Harper oc allehaande Strengeleg pleiede at loffue oc prise Gud for sine velgierninger.

Dernest er det oc obenbare/ at saadan en brug/ besynderlig met Psalmer/ haffuer værit fra begyndelsen vdi den menige Christenhed. Ja end ocsaa Sancte Pouel haffuer saadant beskicket oc befalet/ 1. Corinth. 14. Oc til de Colosser i det 3. Capitel/ befaler at siunge Aandelige Viser oc Psalmer faar Herren aff hiertit/ paa det at Guds Ord oc den Christelige lærdom kunde der ved i mange atskillige maader forhandlis oc øffuis.

Gud haffuer jo giort vort hierte/ sind oc mod lystigt oc glad/ ved sin elskelige Søn som hand gaff for oss til en Genløselse fra Synden/ Døden oc Dieffuelen. Derfor huem |c 6r saadant tror/ den kand icke andit end met lyst oc glæde siunge oc tale her om/ at andre det oc saa høre oc anamme kunde. Men den som icke vil siunge eller tale der om/ det er it tegn til/ at hand icke tror det etc.

Derfor haffuer ieg met nogle Andre dictet oc tilsammen set nogle Aandelige Viser/ at dem som dette bedre giøre kunde / her met en god begyndelse oc Orsag giffuis maatte: At det hellige Euangelium (som nu aff Guds Naade er igen opkommit) kunde end oc saaledis komme paa Foden igen/ brugis/ fordis/ fremmis oc beuaris. At wi oc kunde berømme oss/ som Moses giør i sin Loffsang/ . At Christus er vort Loffsang: oc at wi ey skulle vide nogit andit at siunge eller tale om/ end Jesum Christum vor Frelsermand. Som Paulus taler/ 1. Corinth. 2.

Oc vilde ieg gierne/ at disse Sang kunde end oc settis oc siungis paa fire stemmer/ paa det at Vngdommen (som dog skal vdi Musica oc andre rette gode Konster opdragis) maatte haffue nogit til at fordriffue hine forgifftige Boleuiser oc kiødelige sang met/ oc saaledis faa Orsag til at offuergiffue dem oc skillie sig aff met dem. Oc i deris sted maatte lære nogit som Gudfryctigt er til deris Saligheds forfremmelse. Saa at det gode kunde saa |c 6vmet lyst aff Vngdommen (som dog bør at haffue sin lyst) anammis/ oc i dem indplantis. Jtem/ paa det at huer maatte see/ at ieg er icke i den mening/ at alle Konster skulle ved Euangelium forstørris forgaa oc ødeleggis/ som somme Suermere (huilcke dog ville siunis megit Aandelige) faaregiffue: Men at ieg vilde gierne see / at alle Konster/ oc besynderlig Musica/ maatte forfremmis/ oc tiene den som dem giffuit oc forskaffit haffuer.

Derfor vil ieg oc haffue alle fromme Christne ombedit/ at huer vilde lade sig saadant vel befalde/ oc hielpe til at det maatte videre forbedris oc forfremmis/ effter som Gud hannem sin Naade giffuer til at bekomme saadanne flere Sang. Den gantske Verden er dog (diss værre) alt formegit lad forsømmelig oc skødisløss/ til at opdrage oc lære

Vngdommen/ at mand tør ey selff først der til ocsaa Orsag giffue. Gud giffue oss sin Naade/ AMEN.

Hans Thomissøns förord

Alle gode Gudfryctige Christne i Danmarckis oc Norgis Riger. Guds Naade/ velsignelse oc trøst ved hans euige Søn/ vor eniste Meglere Talsmand oc Frelsere Jesum Christum/ Amen.

GVnstige gode Christne/ den hellige Paulus siger til de Colosser i det 3. Capit. Lader Christi Ord bo rigelige iblant eder/ i all Visdom/ Lærer oc formaner eder selff met Psalmer oc Loffsange/ oc Aandelige deilige Viser/ oc siunger for HERren i eders hierte. Oc alt det som i giøre/ met ord eller met gierninger / det giører altsammen i vor Herris Jesu naffn/ oc tacker Gud oc Faderen formedelst hannem.

Her befaler den hellige Paulus/ først/ at wi allesammen/ Vnge oc Gamle/ Mand oc Quinde/ den ene met den anden/ skulle RJGELJGE lære/ anamme oc stedse beholde det hellige Guds ord/ oc det icke alleniste i Kirckerne/ eller til vore Naboers: Men oc i vore Huse dagligen øffue/ høre/ læse/ tencke oc tale Guds Ord/ at det io kunde vel rodfestis i vore hierter/ saa at ingen fristelse eller forfølgelse vndrycker oss det i nogen maade.

|c 7vFor det andet/ effterdi at mange omgaaes saa met Guds Ord/ at de enten icke forstaa det/ men læse eller siunge det wflitteligen met en forfengelig mundklammer: (lige som hine Papistiske Prester/ Muncke oc Nunner fremsnurre deris Læsning oc sang/ den de icke forstaa) heller oc vanbruge det til nogen Ketterj oc falsk Lærdom at bestyrcke/ som Papisterne/ Gendøbere/ Sacramenterer/ Antinomi oc andre Sophister oc Suermere giøre: Da vil Paulus at wi icke saaledis/ men i all Visdom skulle Christi ord anamme oc beholde/ saa at wi det rettelige oc grundelige forstaa/ oc der aff flitteligen lære at kiende Gud/ lige som hand sig der vdi obenbarit haffuer: huem oc huad hand er/ oc huad hans villie er imod oss/ huad hand haffuer ladet sin Enbaarne Søn lide oc giøre for vor skyld/ oc huilcken wbegribelig Naade oc gaffuer hand oss ved hannem skencker. Huad hand igen vdkreffuer aff oss/ at wi tro/ giøre eller lade oc lide skulle. Oc at Guds Søn som er Faderens λογοσ/ det er/ euige Ord oc talende person/ vil ved dette liudelige oc mundelige ord (som predickis/ høris oc trois) vere krafftig vdi oss (som det høre/ lære oc tro/ oc i vort leffnit effterfølge) oc giffue oss sin hellig Aand/ som optender i oss liuss/ trøst/ liff oc glæde/ oc opuecker |c 8r vore hierter til at wi begynde at elske Gud oc vor Næste etc. Oc at den hellige Trefoldighed vil saa bo oc bygge altid oc euig hoss alle dem dette hans Ord beuare. Johan. 14.

For det tredie/ lærer Paulus/ at det er icke den ringeste maade til at rigelige oc Christelige bruge/ øffue/ formere oc beuare Guds Ords salige kundskab iblant oss/ at wi det haffue met skøne Rim befattet vdi Psalmer oc Loffsange/ oc Aandelige deilige Viser/ som wi skulle siunge for HERren aff hiertet/ det er/ aff en hiertens tro oc tillid til Gud/ i vor Herris Jesu Christi naffn/ met den act/ at wi ville loffue oc prise HERren/ oss indbyrdis til opbyggelse oc forbedring for HERren/ at wi som siunge om de Aandelige ting/ kunde oc faa den hellig Aands forstand oc trøst i vore hierter.

Guds ord er i sig selff den allerliffligste Musica / som giffuer trøst oc liff mit i dødsens nød/ oc rettelige kand fryde hiertet: Men naar der kommer en sød oc lifflige sang oc Melodie der til (som er ocsaa Guds synderlig gaffue) da faar denne Sang en ny krafft/ oc gaar dybere ind i hiertet/ saa at Texten/ som er saa gaat som Sangens Siel/ rører hiertet meer/ oc glemmis icke lettelig.

Derfor befinde wi at den hellig Aand oc|c 8vsaa bruger atskillige Rim oc verss vdi de Bibelske Psalmer oc Loffsang/ som wi maa see vdi Mosis loffsang/ Jobs Historie/ Salomons bøger/ Jeremie begrædelse/ vdi Esaie/ Michee / Habacuck oc Danielis sang/ oc besynderlig vdi den hellige Dicters oc lifflige Harpenslaaers i Jsrael/ konning Dauids Psalmer.

Jomfru Maria/ Zacharias S. Hans baptistes Fader/ oc hin gamle Simeon/ haffue ocsaa/ aff den hellig Aands rørelse / i det ny Testamente priset vor Herre Jesum Christum met deris herlige Loffsange.

De hellige Apostler disligest/ oc siden den hellige Christelig Apostoliske Kircke/ haffue samptligen i deris Forsamling siungit deilige Loffsange oc Aandelige viser. 1. Corinth. 14. Ephes. 5. Acto. 2. 4. Jacob. 5. Jtem/ den Høffuitzmand Plinius secundus/ screff aff sit Len/ i det Aar effter Christi fødzel 110. hiem til Keiser Traianum/ om de Christne/ at hand icke kunde befinde nogen groffue last hoss dem: Men naar de forsamledis aarle for Dagen/ da pleiede de samdrecteligen at siunge deris Gud Christo en Loffsang. Om denne seduaane taler oc Justinus martyr/ Clemens/ Eusebius/ Nicephorus oc Augustinus.

Thi at effter som de Christne i Øster|d 1rlandene oc Grecken brugede Christelig sang paa deris maal/ Saa toge de Christne i de Vesterlande/ besynderlig vdi Jtalien/ exempel aff dem/ at dicte oc bruge Christelig sang i deris Forsamling/ saa at i de 400. Aar fra Tertuliani indtil Gregorij Magni tid/ bleffue mange Gudelige verss aff Cypriano/ Juuenco/ Lactantio/ Prospero etc. Disligest mange skøne Hymner aff Hilario/ Ambrosio/ Damaso/ Prudentio/ Sedulio etc. dictet/ Den fattige bedrøffuit oc atspredde Christendom til trøst oc vnderuisning imod den store forfølgelse/ oc mange Ketters Suermerij.

Oc er det merckeligt/ at Hieronimus dictet den bekiendelse om den hellige Trefoldighed.

Gloria Patri et Filio, et Spiritui sancto: sicut erat in principio et nunc et semper, et in secula seculorum, Amen. Det er/

ære være Gud Fader oc Søn oc hellig Aand/ som haffuer værit aff begyndelsen/ oc nu oc altid/ fra euighed til euighed/ Amen. Oc denne bekiendelse sende hand til Damasum Bispen aff Rom (som først beskickede der at siunge Psalmerne obenbarlig) bedendis at hand den vilde lade siunge strax effter som huer Psalme endis/ til en prøffuelse om de Arrianer: huilckit ocsaa skede. Thi huo som vaar en Arrianer oc nectede Christi Guddom/ hand enten tagde stille/ naar disse ord |d 1vbleffue siungen/ eller oc hand sang/ Ære være Gud Fader ved Sønnen etc. thi hand for ingen deel vilde at den HERre Christus skulde æris lige met Faderen.

Siden bleffue der tillagd jo flere oc flere Sang aff Syricio/ Celestino/ Gelasio oc andre/ indtil Gregorius magnus ved det Aar etc. 600. stifftet Scholer til at oplære Vngdommen i Chorsang (som aff hannem bleff kaldit den Gregorian sang) oc giorde store Sangbøger/ Officiarium/ Antiphonarium etc. Saa at den megen Sang fick da offuerhaand/ forhindrede Guds ords predicken/ oc andre Lande oc Riger bleffue ved det Aar etc. 666. tiltuungen at bruge det fremmede Latinske maal i Kirckerne/ vdi alle Sang oc læsning / vdi Natsang/ Ottesang/ Afftensang oc andre tider/ disligest i Daaben oc Messen etc. Oc der til met meentis saadan Chorsang oc skraalen i Kircker oc Kloster vnder Paffuedommit/ at være en synderlig oc nødige Guds tieniste/ ex opere operato (som de tale) det er/ for den giorde giernings skyld/ fordi de siunge saa megit/ oc raabte saa høyt (som Baals Prester) meente de sig at teckis Gud: endog de huercken forstode huad de siunge/ icke heller vaar hiertet der hoss/ icke Troen/ icke Guds befalning/ icke nogen deris Nestis opbyggelse etc. Ja de meen|d 2rte end/ at de kunde fortiene sig oc andre stor Afflad met saadanne offuerløbs gierninger: foruden den Bade oc Rente som saadan vraalen dem indføre kunde.

Men der denne Dieffuelens forblindelse oc Affguderij met atskillige vederstyggelighed vaar paa det allerhøyeste/ Da begynte Gud ved Doctor Morten Luther/ salige ihukommelse/ sit klare Euangelij liuss at obenbare: oc iblant andit gaat at lade ved hannem dictis skøne tydske Psalmer oc Aandelige Viser/ huilckit flere Gudfryctige mend siden ocsaa (effter S. Poffuels lærdom 1. Cor. 14.) giorde/ baade i Tydskland oc her i Danmarck/ paa det at Guds børn kunde bekiende / loffue oc prise Gud met Psalmer paa deris egit maal/ som de forstaa.

Den fromme Mand her Claus Mortensøn (som endnu leffuer) der hand haffde faait en ret smag om Guds ord aff Lutheri Bøger oc scriffuelse/ Da bleff hand kaldit til Malmø at predicke det salige Euangelium/ oc at straffe Paffuens vildfarelse/ oc haffde dog sin første Predicken vden for Malmø vdi Raadsens vong/ paa den første dag Junij/ som vaar neste Onsdag for Christi Himmelfarts dag / i det Aar etc. 1527. etc. Siden i det nestefølgende Aar etc. 1528. vdsette hand no|d 2vgle tydske Psalmer paa vort Danske maal/ oc met sin metbroders her Hans Spandemagers (som er nu Sogneprest i Lund) raad oc hielp/ loed ved Prenten i Malmø vdgaa den første Danske Psalmebog: Huilcken bleff siden i det Aar etc. 1529. oc 1534. forbedrit aff dem/ oc aff her Aruid Pedersøn/ nu salige hoss Gud/ som vaar Sogneprest til S. Jbs Kircke paa Boringholm/ oc nogle Gudfryctige mend i Jylland: foruden huess som er tilset aff en oc anden saa tit som den bleff paa ny igentryckt.

Men i det Aar etc. 1529. bleffue danske Psalmer først siungen her i Kiøbenhaffn om høsten/ aff Mester Hans Taussen/ salige ihukommelse/ som kom da hid fra Viborg/ oc her saa vel som der predickede dristelig Jesu Christi klare Euangelium met stor fruct/ Gud være loffuit/ som endnu paakiender. Oc loed hand den danske Psalmebog vdprentis forbedrit/ i det Aar etc. 1544.

J det Aar etc. 1557. om Paasken kallede samme Mester Hans Taussen (som da vaar Superintendent i Riberstict) mig til at være en Scholemester i Ribe/ oc effterdi ieg da bleff fororsaget/ til at vnderuise Vngdommen ocsaa om danske Psalmer ret at siunge vdi Kirckerne/ oc der fattedis icke alleniste Noder til |d 3r mange Psalmer/ men ocsaa mange skøne Psalmer som Lutheri siste tydske Psalmebog dog indeholt: Begynte ieg da at beflitte mig her om/ at vdspørre de rette gamle Noder til huer Psalme/ oc at vdsette nogle besynderlige Psalmer aff Tydsken/ paa det at ieg i nogen maade kunde/ mig oc andre til bæste/ hielpe oc forbædre den Danske Psalmebog: Oc der til hialp mig da min kiere Fader Mester Thomas Knudsøn/ som vdi 44. Aar haffuer predicket/ oc endnu/ i sit 66. Aar/ predicker/ Gud ske loff/ Jesu Christi rene Euangelium vdi Hygom ved Ribe. Siden at ieg aff Guds gode forsiun bleff i det Aar etc. 1561. paa Pindzeafften kaldit til at være her en Sogneprest/ haffuer ieg oc om samme Psalmer giort saa meget som ieg kunde/ oc tilhobe samlet mange deilige Loffsange oc Aandelige viser (som ere dictet oc vdset aff gudfryctige Christne ædel oc wædel) oc indset dem iblant de andre Psalmer.

Denne Psalmebog formerit met mange Christelige Sang (hen ved 150.) oc offuerseet aff de Høylærde/ som læse den hellige Scrifft/ oc de andre Professoribus her i Vniuersitetit/ haffuer ieg nu i Jesu naffn/ effter Kong: Maiest: vor allernaadigste Herris Konning Friderichs den andens/ Konnings vdi Danmarck oc Norge etc. naadigste beuil|d 3vling oc befalning/ ladit flitteligen Corrigerit vdgaa/ met Noder til alle Psalmer / oc alleniste en Version oc fordanskelse paa huer Psalme/ huilcken her i Kiøbenhaffn brugelig er: paa det at andre / for enigheds skyld/ ocsaa samme Noder oc fordanskelse bruge kunde.

Psalmerne haffuer ieg set ordentlig oc skifft dem vnder vor Christendoms HoffuitArtickler/ paa det at mand dissbedre kunde finde de Psalmer/ som komme offuer eens met huer synderlige Høytid eller den dags Predicken.

Doctor Morten Luthers/ Doct: Justi Jonæ/ Doct. Pauli Eberi naffn/ met Elisa: Crucigers/ Alberj oc Mathesij/ haffuer ieg set hoss de Psalmer/ som de dictede/ dog paa Tydsk alleniste: til it vidnisbyrd/ end oc for vore Effterkommere/ at wi vdi Danmarckis oc Norrigis Riger predicke samdrectelig bekiende oc anamme den sande Euangeliske lærdom i Kircker oc Scholer/ lige som den vdi den Vittembergiske Kircke oc Schole lærdis aff Doctor Morten Luther/ Philippo Melanthone/ oc de andre merckelige Mend/ oc endnu læris/ Gud være loffuit.

De andre naffne/ som staa hoss somme Psalmer/ ere deris som dem paa Danske dictet oc vdset haffue: Oc paa det at ieg icke skulle |d 4rsiunis at tillegge mig flere Psalmer/ end ieg dictet eller vdset haffuer: Da haffuer ieg i det siste Register ladit sette dette tegn ⊕ hoss de Psalmer som ieg dictet haffuer: Oc dette tegn * hoss dem som ieg aff Tydsken eller noget andet vdset haffuer.

Gunstige fromme Christne/ eder tilscriffuer oc skencker ieg denne bog/ som indeholder 268. Psalmer/ bedendis at i den vilde tage til tacke/ oc bruge den flittelig oc Gudfryctelig i eders Kircker/ Scholer oc Huse.

1. Til at ære/ loffue oc prise Gud met saadanne Gudelige loffsange. 2. Til at lære/ forfremme oc beuare her met Guds ord iblant eder. Fordi Rim oc Sang læris snart met lyst/ oc kunde best ihukommis. Om obenbare Predicken end bleff forbøden/ om alle gode Euangeliske bøger bleffue brende oc sønderreffne/ dog kand den forstand som ved gudelige Viser er indgrod i hiertet/ icke saa snart bortryckis. 3. Til at opuecke eder selff til større Penitentze Gudelighed oc flittighed i Bønen. 4. Til at fordriffue sorrig aff it sorrigfult hierte / oc bekomme ret Aandelig glæde oc trøst i liffs oc døds nød. 5. Til at bekiende Gud obenbarlige/ for alle Menniske/ for Engler oc Dieffuele. 6. Til at opuecke eders Børn oc Vngefolck til at ocsaa kiende oc prise Gud. 7. Til at locke Guds hellige Engler til eder/ oc til at bortdriffue de onde Aander Dieffuele fra eder/ naar i siunge Gudfryctelig aff it trofast hierte. 8. |d 4vTil at forhindre oc afflegge her met hine slemme Papistiske Sang/ Boleuiser oc andre forfengelige/ Wgudelige/ wnyttige oc forargelige Viser/ som nu (diss værre) alleuegne brugis aff lætferdige Mennisker/ huilcke Gud visselig straffe vil. Summa/ til at forfremme Jesu Christi Rige/ huilckit her met alleniste søgis. Den alsommectigste Gud/ Fader oc Søn oc hellig Aand/ beuare/ regære/ opholde oc velsigne til liff oc Siel/ vor naadige Herre oc Konning/ Konning Friderich etc. met disse Rigers Raad oc anden Øffrighed/ Disligest alle tro Lærere her i Vniuersitetit/ Scholer oc Kircker vdi disse Riger/ oc eder allesammen/ at wi saa maatte met vore Børn oc Effterkommere forfremmis i Guds fryct/ kiende oc bekiende/ loffue oc prise Gud met saadanne Christelige sang/ at Guds ord maatte bliffue varafftelig i disse Riger oc land/ at hans Naffn kunde hellig giøris/ hans Rige tilkomme/ oc hans villie skee her paa Jorden iblant oss/ Saa at wi i det euige liff kunde findis/ oc der tilsammen met de hellige Engler oc andre Guds helligen loffue oc prise Gud/ met euige oc waffladelige Loffsange/ Amen. Datum Hafniæ/ den 10. dag Augustj. Aar etc. 1569.

Hans Thomissøn Sogneprest til vor Frue Kircke i Kiøbenhaffn.

Kalender

Dansk psalmbok (1569), kalender

Register till psalmboken

Dansk psalmbok (1569), register

Kolofon

Prentet i Kiøbenhaffn/ aff Laurentz Benedicht. M. D. Lxix.
Cum gratia et Priuilegio Serenissimæ Regiæ Maiestatis.

Källor

• Psalmboken