Dansk psalmbok (1569), kalender
Hans Thomissøns psalmbok innehåller en utförlig kalender med kommentarer om Gregoriansk och Juliansk kalender, påskens förläggning och mycket mera.
a 2vJanuarius/ Glugmaanet. haffuer xxxj. dage. 1 A Ci Nyt Aars dag. Konning Christian den III. døde/ 1559. 8 2 b si 16 3 c o Doc. Petrus palladius døde/ 1560. 4 d Ja Solen op halffg. 9. Neder til halffg: 4. Dagen er 7. tim. lang. Natten 17. 5 5 e nus 13 6 f E Hellige tre Kongers dag. 2 7 g Ca S. Knud hertog ihielslagen/ 1130. 8 A si 10 9 b bi Erhardus. 10 c ven Solen gaar i Vandmanden. 18 11 d di 12 e cat Hilarius. 7 13 f oc Solen op it quarter effter 8. Neder it q: for 4. Dagen er 7½. tim. lang. Natten 16½. 15 14 g Fe 15 A li 4 16 b Mar Marcellus. 12 17 c An: Keiser Theodosius døde/ 398. 1 18 d Pris Prisca Jomfru. 19 e ca 9 20 f Fab Fabian: oc Sebastian: 21 g Ag Agnes jomfru. Solen op til 8. Neder til 4. Dagen er 8. ti. lang. Natten 16. 17 22 A Vin 6 23 b cen 24 c Ti Timotheus. 14 25 d Pau S. Pouels omuendelse 3 26 e lus Polycarpus. 27 f no 11 28 g bi Keiser Carolus Magnus døde/ 814. 29 A le 19 30 b lu 8 31 c men Jgnatius. |a 3rFebruarius/ Blidelmaanet. haffuer xxviij. dage. 1 d Bri Birritte jomfru. 16 2 e Pur Kyndelmisse. 5 3 f Bla Solen op halffgaaen 8. Neder til halffg 5. Dagen er 9. timer lang. Natten 15. 13 4 g sus 5 A Ag Agatha jomfru. 2 6 b Dor Dorothea jomfru. 10 7 c Fe 8 d bru 18 9 e Ap Apollonia jomfru. Solen i Fisken. 10 f Scho Scholastica jomfru. 7 11 g la 12 A sti 15 13 b ca 4 14 c Va Solen op til 7. Neder til 5. (Dagen er 10. timer lang. Natten 14. timer. 15 d lent: 12 16 e Ju Juliana jomfru. 1 17 f li 18 g con Doct. Morten Luther døde/ 1546. 9 19 A iun 17 20 b ge Konning Hans døde/ 1513. 21 c tunc 6 22 d Pe S. Peders dag. 14 23 e trum 24 f Mat S. Matthias Apostel. 3 25 g thi 11 26 A am Solen op halffgaaen 7. Neder til halffg. 6. Dagen er 11. tim. lang. Natten 13. 27 b in 19 28 c de. ☙ Huert fierde Aar/ naar det er Skud Aar/ da forlengis denne Maanet en dag. Oc bliffuer der strax en anden Søndags Bogstaff effter S. Matthie dag.
|a 3vMartius/ Tormaanet. haffuer xxxj. dage. 1 d Mar Natalis Johannis Thomæ/ 1532. 8 2 e ti 16 3 f us 5 4 g of Lucius. Solen op it qu: effter 6. Neder it qu: for 6. Dagen er 11½. ti. lang. Natten 12½. 5 A fi 13 6 b ci 2 7 c o 8 d de Cyprianus. 10 9 e co 10 f ra Aequinoctium vernum. Solen op til 6. Neder til 6. Solen i Vederen. Natten oc Dagen lige lange. 18 11 g tur 12 A Gre Gregorius Magnus. 7 13 b go 15 14 c ri 4 15 d a 12 16 e no. 17 f Ger Solen op it q: for 6. Neder it q. effter 6. Dagen er 12½. ti: Natten 11½. 1 18 g trud 19 A Ab Joseph nutricius Domini. Terminus Paschalis per dies 35. 9 20 b ba 21 c Be Benedictus. Den første Paaskedag der komme kand. 16 17 22 d ne 5 6 23 e iunc Solen op til haffg. 6. Neder til halff: 7. Dagen er 13. ti. Natt. 11. 24 f ta 13 14 25 g Do Vor Frue dag bebudelse. 2 3 26 A mi 27 b na 10 11 28 c ge Konning Voldemar den II. døde/ 1241. 29 d ni 18 19 30 e tri 7 8 31 f ce Hieronymus døde i Bethlehem/ 420. |a 4rAprilis/ Faaremaanet. haffuer xxx. dage. 16 1 g A 15 2 A pril 4 5 3 b in 4 c Am Ambrosius døde/ 401. Solen op til 5. Neder til 7. Dagen er 14. ti. Natten 10. 12 13 5 d bro 1 2 6 e si 7 f j 9 10 8 g fe 9 A stis 17 18 10 b o Solen i Oxen. Konning Friderich den 1. døde/ 1533. 6 7 11 c uat 15 12 d at 14 4 13 e que 3 14 f Ti Tiburtius. 12 15 g bur 11 16 A ti. 1 17 b et 19 18 c Va Solen op til halffg. 5. Neder halff: 8. Dagen er 15. ti. Natten. 9. 8 9 19 d ler Philippus Melanthon døde/ Aar etc. 1560. Aetatis anno/ 63. die/ 63. 17 20 e sanc Doct. Johannes Bugenhagen Pomeranus døde/ 1558. 21 f ti 6 22 g que 14 23 A Ge S. Jørgen Ridder. 24 b or 3 25 c Mar S. Marcus Euan. Den siste Paaskedag der komme kand. 26 d ci 11 27 e que 19 28 f Vi Vitalis. 8 29 g Pe Peder Martyr. 30 A tri. |a 4vMaius/ Maymaanet. haffuer xxxj. dage. 16 1 b Phi Philipp: oc Jacob. Volbormisse. 5 2 c lip Solen op til 4. neder til 8. Dagen 16. ti. lang. Natten 8. 3 d Crux Hellig kaarss dag. Jnuentionis. 13 4 e et 5 f God Godhardus. 2 6 g Jo S. Hans for den latinske port. 10 7 A ha 8 b la 18 9 c tin Gregorius Nazianzenus. 10 d E Gordianus oc Epimachus. 7 11 e pi Solen i Tuillingen. 15 12 f Ne Pancratius. Konning Voldemar den 1. døde/ 1182. 4 13 g re Seruatius. 12 14 A i 15 b quia 1 16 c Ma 17 d ius Solen op halffgaaen 4. Neder til halffg: 9. Dagen er 17. ti. lang. Natten 7. 9 18 e E S. Erick kong. 19 f ric 17 20 g se Bernhardus. 6 21 A ri Konning Christian den 1. døde. 1481. 22 b e Doc. Nicolaus Hemmingius bleff fød/ 1513. 14 23 c te Hieronymus Sauonorola bleff brend til Florentz/ 1498. 3 24 d net 25 e Vr Vrbanus. Doct. Johannes Albertius døde/ 1569. 11 26 f ba 27 g num 19 28 A se 8 29 b qui 16 30 c tur 5 31 d Pe. Petronella S. Peders dotter. Beda venerabilis døde. 738. |a 5rJunius/ Skersommer. haffuer xxx. dage. 1 e Nic Kiøbenhaffns Vniuersitet bleff først stifftet oc begynt aff Konning Christian den 1. 1479. 13 2 f Mar Solen op it qu: effter 3. Neder it qu: for 9. Dagen er 17½. time lang. Natten 6½. 3 g cel S. Rasmus. 2 4 A li 5 b Bo Bonifacius. 10 6 c ni 7 d nat 18 8 e Jun 7 9 f Pri 15 10 g mi Kiøbenhaffns Vniuersitet bleff atter stifftet oc rigelig forbedrit aff Konning Christian den III. 1539. 4 11 A Ba Barnab. Solstitium æstiuum. Solhuer. Solen i krabben. Den lengste dag/ er 17¾. ti. lang. Natten da 6¼. Solen op it halfft q. effter 3. Neder it halfft qu: for 9. 12 b Cy 12 13 c ri 14 d ni: 1 15 e Vi Vitus oc modestus. 9 16 f Vil 17 g Bo S. Bodels dag. 17 18 A Mar 6 19 b Pro 20 c ta 14 21 d si 22 e sanc De x. tusind Ridder. 3 23 f ti 24 g Jo S. Hans baptiste. 11 25 A Ca S. Knud hertogs lig flyt i Ringsted/ 1170. 19 26 b Jo Solen op it qu: effter 3. Neder it quart. for 9. Dagen er 17½. timer lang. Natten 6½. timer. 8 27 c ha 16 28 d Le 29 e Pe S. Petrus oc Paulus ihielslagen i Rom. 70. 5 30 f Pau. |a 5vJulius/ Ormemaanet. haffuer xxxj. dage. 1 g Jul Konning Friderich den II. føddis/ 1534. 13 2 A Vi Vor Frue dag bierig gang. 3 b sit 2 4 c et 10 5 d re 6 e ti 18 7 f net Solen op halffg. 4. Neder halff: 9. Dagen er 17. ti. lang. Natten 7. 7 8 g si Johannes Huss bleff brend i Costnitz/ 1415. 9 A bi 15 10 b Ca S. Knud Konning bleff ihielslagen i Othensee/ 1078. 4 11 c Ke S. Keld. 12 d til 12 13 e da Solen i Løffuen. Hundedage begyndis. 1 14 f to 15 g re Apostlernis atskillelse. 9 16 A gem: Solen op it qu: for 4. Neder it q: effter 8. Dagen er 16½. ti: Natten 7½. 17 17 b iun 18 c gi 6 19 d to 20 e Mar Margareta. 14 21 f Prax 22 g Mag Maria Magdalene. 3 23 A Ap 11 24 b Cris Solen op til 4. Neder til 8. Dagen er 16. tim: lang. Natten 8. 19 25 c Ja S. Jacobs dag. Konning Friderich den anden etc. stifftede i dette Aar etc. 1569. frit Gods oc Rente til 100. Studenters vnderholdning her i Kiøbenhaffns Vniuersitet. 26 d co 8 27 e sanc 16 28 f tus Pantaleon. 29 g Ol S. Oluff konning. 5 30 A ab 31 b Ger. |a 6rAugustus/ Høstmaanit. haffuer xxxj. dage. 13 1 c Vin S. Peder fengselit. 2 2 d Ste 3 e Steph 10 4 f Prot 18 5 g Oss 7 6 A Sixt 7 b Do Konning Friderich den 1. bleff krunet i Kiøbenhaffn / 1524. 15 8 c Cy Solen op halffg: 5. Neder hal: 8. Dagen er 15. ti: lang. Natten 9. 9 d ri 4 10 e Lau S. Laurentz dag. Hundedage endis. 12 11 f Ti 12 g bur Konning Christian den III. føddis 1503. Oc bleff krunet i Kiøbenhaffn/ 1537. 1 13 A Hip 9 14 b Eus: Solen i Jomfruen. 15 c Vir Dyre vor Frue dag. 17 16 d gi 6 17 e nis 18 f A 14 19 g ga 20 A pi Konning Friderich den II. bleff krunit i Kiøbenhaffn / 1559. 3 21 b ti Solen op til 5. Neder til 7. Dagen er 14. tim: lang. Natten 10. 22 c Ti 11 23 d mo 19 24 e Bar S. Bartholomeus Apostel. 8 25 f tho 16 26 g lo 27 A Ruff 5 28 b Aug Augustinus døde/ 433. 29 c Coll S. Hansis Halshuggelse. 13 30 d au 31 e ti. |a 6vSeptember/ Fiskemaanet. haffuer xxx. dage. 2 1 f E Solen op halffg: 6. Neder halff: 7. Dagen er 13. tim. lang. Natten 11. 10 2 g gi De 7. Euangeliske Superintendenter bleffue Ordineret i Kiøbenhaffn. 1537. 3 A di 18 4 b um 7 5 c Sep 6 d ha 15 7 e bet 4 8 f Nat Seiermere vor Frue dag. Natiuitatis. 9 g Gor 12 10 A gon 1 11 b Pro 12 c ti 9 13 d que Aequinoctium autumnale. Solen i Vecten. Solen op til 6. Neder til 6 Dagen oc Natten ere lige lang. 17 14 e Crux Hellig kaarss dag Exaltationis. Johannes Chrysostomus døde/ 411. 15 f Nic: 6 16 g Eu 17 A Lam Lambertus. 14 18 b ber 19 c ti 3 20 d que 11 21 e Mat S. Mattheus Apo. Keiser Karl den v. døde/ 1558. 19 22 f Mau S. Mauritz. 8 23 g ri 24 A ci 16 25 b us Solen op halffgaaen 7. Neder til halff: 6. Dagen er 11. tim. lang. Natten 13. 26 c et 5 27 d Da Cosmas oc Damianus. 28 e mi 15 29 f Mich S. Michels dag. 2 30 g Hier. |a 7rOctober/ Lilliemaanet/ eller/ Sædemaanet/ haffuer xxxj. dage. 1 A Re 10 2 b mi Solen op it quarter for 7. Neder it quarter effter 5. Dagen er 10½. tim. lang. Natten 13½. 18 3 c ge 4 d Fran Franciscus døde/ 1226. 7 5 e cis 15 6 f ci 7 g Mar 4 8 A ci Solen op til 7. Neder til 5. Dagen er 10. ti: lang. Natten 14. 12 9 b Di S. Dines halshuggis hoss Paris/ 96. 10 c Ger 1 11 d ad 9 12 e de 13 f que 17 14 g Ca Solen i Scorpionen. 6 15 A lixt: Solen op it quart. effter 7. Neder it quart. for 5. Dagen er 9½. ti. lang. Natten 14½. 16 b Gal Gallus. 14 17 c li 18 d Lu S. Lucas Euangeliste. 3 19 e cas 11 20 f et 19 21 g Vnd De xj. tusind jomf. Solen op halff. 8. neder til halff. 5. Dagen er 9. tim. lang. Natten 15. 22 A in 8 23 b Se S. Søffrin. 24 c ue Konning Voldemar den IIII. døde/ 1375. 16 25 d Cris 5 26 e pi 27 f ni Dronning Margrete døde/ 1412. 13 28 g Si S. Simon oc Judas Apost: 29 A mo 2 30 b nis S. Tøger. 10 31 c Qui. Doct. Morten Luther begynte først at disputere mod Paffuens afflad/ 1517. |a 7vNouember/ Slactemaanet. haffuer xxx. dage. 1 d Om Alle Helligens dag. 18 2 e me Solen op til 8. Neder til 4. Dagen er 8. ti: lang. Natten 16. 7 3 f No 4 g uem 15 5 A ber 6 b ha 4 7 c bet 12 8 d Vil Doct. Paulus Eberus føddis/ 1511. 1 9 e The 9 10 f o Solen op it qu: effter 8. Neder it q: for 4. Dagen er 7½. ti: lang. Natten 16½. 11 g Mar S. Morten døde 394. 17 12 A tin Solen i Skytten. 13 b Bric 6 14 c ci 15 d i 14 16 e quia: 17 f post 3 18 g hæc 11 19 A E Elizabeth døde/ 1231. Solen op halff: 9. Neder halff: 4. Dagen er 7. ti. lang. Natten 17. 19 20 b li 21 c Præ Doct. Johannes Sinningius døde/ 1547. 8 22 d Ce 23 e Cle S. Clement. 16 24 f Chrys 5 25 g Ca S. Karrine. 26 A thar 13 27 b quo 2 28 c que Konning Voldemar den III. døde/ Aar etc. 1231. 10 29 d Sat 30 e An. S. Andreas Apostel. |a 8rDecember Julemaanet/ eller/ Christmaanet/ haffuer xxxj. dage. 18 1 f De Solen op it q: for 9. Neder it q: effter 3. Dagen er 6½. t: lang. Natten 17½. 2 g cem 7 3 A ber 4 b Bar S. Barbara 15 5 c ba Doct. Johannes Machabæus døde/ 1557. 4 6 d Ni S. Nicolaus. 12 7 e co 1 8 f Con Jomfru Marie vndfangelse. 9 g An S. Anna Marie Moder. 9 10 A et 11 b al 17 12 c ma Solstitium hybernum. Soelhuerff. Solen i Stenbucken. Den korteste dag er 6¼. ti: lang. Natten 17¾. Solen op it halfft qu: for 9. Neder it halfft qu: effter 3. 13 d Lu S. Lucia. 6 14 e ci 15 f a: 14 16 g Sanc 3 17 A tus 18 b ab 11 19 c in 19 20 d de 8 21 e Tho S. Thomas Apostel. 22 f mas 16 23 g mo Solen op it q: for 9. Neder it q: effter 3. Dagen er 6½. ti: Natten 17½. Dette effterfølgende Aars begyndelse. 24 A do 5 25 b Nat Juledag. Christi fødzel. 13 26 c Steph S. Staffen. 27 d Jo S. Hans Euangeliste. 2 28 e Pu De Wskyldige Børn. 10 29 f Tho 30 g mas 18 31 A Syl.
Förklaring till kalendern
Forklaring paa dette Calendario Romano. DEtte Aar som i dette Calendario er optegnit/ kaldis rettelig/ Annus Julianus/ det er Keiser Julij Aar. Thi at lige som Julius Cæsar ved den lærdemands Sosigenis aff Alexandria hielp/ det til den Borgerlig brug hoss de Romere/ for 1610. Aar siden/ forordineret haffuer/ i det Aar for Christi Fødzel 41: Saa beholde wi oc bruge det met de 12. Maaneders ordning oc Dage/ met Aarsens begyndelse fra midnatten aarle paa Nytaars dag: Jtem/ met Aarsens lengde (effter Solens eget lob igennem de 12. Himmelstegn) som er/ 365. dage/ oc 6. timer/ aff huilcke 6. timer giøris huert fierde Aar en dag/ som leggis til Februarium vdi enden: saa at Februarius da haffuer 29. dage/ oc det Aar/ som kaldis Skudaar/ haffuer 366. dage etc.
☙ Dog haffue wi Christne/ nogle Christi høytider met Søndagene oc andre hellige dage/ Jtem/ Martirers naffne/ set i stæden for de Hedenske Fester oc Affguder. Oc wi begynde at tellie Aarene fra Christi Fødzels tid/ 7. dage for Nytaars dag/ som er/ paa den 25. dag Decembris.
Jt Aar haffuer
12. Maaneder. 52. Vger oc 1. dag. 365. Dage. En døgn/ det er/ Dag oc Nat/ haffuer 24. timer. En time/ haffuer 60. minuter.
Vdi huert Maanet findis her fem besynderlige Columner/ oc atskillige linier/ som staar i rad ned effter huer andre.
j. Det røde Tal/ er det Aarlige Gyldental/ til at finde Ny Maane. ij. |b 1rDernest følger tallit paa huer Maanets dage. iij. Søndags Bogstaffuer. iiij. Det gamle Cisio Janus/ at Scholebørn kunde lære der ved at tellie paa deris fingre/ de besynderligste Høytider om Aarit. v. Den siste Columne/ indeholder 1. Naffne paa de besynderligste Dage om Aarit. 2. Nogle naffnkundige Kongers til Danmarck etc. oc merckelige Lærdemends Døds eller fødzels tid etc. 3. Solens indgang i de 12. Himmeltegn. 4. Solens opgang oc nedergang. 5. Dagens oc Nattens lengde/ flittelig beregnit til denne sted/ ad latitudinem 57. Graduum. Oc naar der om settis ti: merckis timer. oc q: mercker quarter. vj. Jtem/ fra den 21. dag Martij/ indtil den 18. dag Aprilis/ bag den femte Columne/ staar it sort Gyldental/ som lærer at finde huert Aars Paaskedag. Om Gyldentallit. I. Huad det er/ oc huo det haffuer optenckt. MEton Atheniensis/ ved den 87. Olympiad: det er/ ved det 426. Aar for Christi fødzel/ Befant at saa snart som 19. Aar ere forløbne/ Da skeer huer ny Maane paa halffanden time nær paa samme tid/ som det skede 19. Aar tilforne/ saa at de komme icke vden en Dag snarere/ om 318. Aar. Derfor opscreff hand it stort Aar/ som indeholder 19. vore almindelige Aar/ huilcket store Aar hand effter Maanens lob beregnede/ saa at der |b 1viblant samme 19. Aar/ findis 7. Aar/ som haffue huer 13. Maaneskiffte. Oc de andre 12. Aar/ haffue huer 12. Maaneskiffte/ saa at der ere i samme Metonis store Aar/ 235. Lunationes/ det er/ 235. Maaneskiffte.
☙ Dette Aar kaldis Enneadecateris/ Decaenneateris/ Cyclus Decemnouenalis/ Cyclus lunaris etc. Oc effterdi Julius Cæsar indscreff denne nittan Aars Circkel i sit Aars Calendario met forgylte Bogstaffue/ da bleff den kaldit/ Aureus numerus/ det er/ Gyldentallit.
☙ Beda scriffuer (lib: de natura rerum et temporum ratione/ Cap. 46.) At Dionysius Exiguus/ Abbas Romanus/ indscreff først vdi Keisers Justiniani tid dette Gyldental fliteligen i de Christnes Calendarijs/ i det Aar effter Christi fødzel/ 532. Huilckit Aar vaar det første Aar vdi den 19. Aars Circkel/ oc sigis derfor/ at det Aars Gyldental vaar 1. Det Aar effter Christi fødzel 533. vaar Circkelens andit Aar/ huess Gyldental vaar 2. Oc falt da den Fuldmaane som de regnit Paaske effter/ lige paa den 25. dag Martij.
☙ Oc vilde samme Dionysius icke tællie Aarene met Gyldentallit fra Keisers Diocletiani tid/ som de Gredske besynderlige tilforne pleiede at giøre. Men paa det at hand den Wgudelige Tyrans naffn kunde vdslette aff de Christnis Krønicker oc Aartal/ begynte hand obenbarlig at tællie oc scriffue Aarene/ ab incarnatione Domini/ det er/ fra Christi Mandoms anammelse.
☙ De gamle Calendaria/ som haffue det Gyldental 3. paa Januarij første dag/ indeholde Gyldentallit/ set ieffne hoss Dagene om Aarit effter som samme Dionysius Abbas dem indtegnit haffuer/ oc giffue tilkiende at i det tredie Aar vdi denne 19. Aars Circkel/ vaar da ny Maane paa Nyt Aars dag/ huilckit oc nogit nær skede vdi Keiser Augusti tid.
|b 2r☙ Oc er Gyldentallit saa indscreffuit/ at det mindste er 1. det største er 19. Oc er det ene Tal altid det niende fra det andit/ saa at der leggis 8. til huert/ oc der aff kommer det nestfølgende tal. Som/
3. 11. 19. 8. 16. 5. 13. 2. 10. 18. 7. 15. 4. 12. 1. 9. 17. 6. 14.
- Och saa begyndis det samme tal igen. 3. 11. 19. etc.
☙ Men i disse 1037. Aar forskiuder det sig saa/ at huer ny Maane kommer icke paa den dag/ som det Aars Gyldental staar effter Dionysij Regel indscreffuit/ Men paa den fierde dag tilforne/ oc end stundem paa den femte dag tilforne. Thi det er troligt/ at forscreffne Dionysius Abbas/ som fick aff de Vise oc Gudfryctige mend vdi Alexandria Gyldentallit/ huilckit hand indscreff i de Christnis Calendario/ haffuer mesten delen ladit staa Gyldentallit/ oc det samme indscreffuit vdi Calendario/ lige som de Vise mend vdi Alexandria/ 200. Aar for hannem det optenckte/ oc begynte paa det Aar effter Christi fødzel 323. til at finde der aff aarligen Paaskehøytid/ effter som det strax der effter bleff in Concilio Niceno aff 318. Bisper stadfest oc endrecteligen besluttet. Jtem/ er ocsaa troligt/ at samme Dionysius/ som vaar i Rom/ loed ocsaa nogit staa aff Gyldentallit / lige som Julius Cæsar oc effter de Alexandriner vnderuisning / 573. Aar for hannem/ loed det i de Romeris Calendario indscriffue.
☙ Derfor haffue wi opflyt Gyldentallit/ 4. dage oc stundem 5. dage frem bedre/ end det i de gamle Calendarijs Dionysiacis stod tilforne: Oc set 8. paa den anden dag Januarij/ som stod tilforne paa den 6. dag Januarij.
|b 2vII. Huorledis huert Aars Gyldental findis kand. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 ☙ J denne Taffle kant du finde Gyldentallit saaledis. Begynt at tellie paa det Aar effter Christi fødzel 1558. oc tæl fremdelis/ indtil du kommer til det Aar som du begærer at vide Gyldentallit paa/ oc huad Tal der findis/ det er samme Aars Gyldental. Oc naar dette forscreffne Tal oc 19. Aar haffuer ende/ da begynt at tellie paa det første igen/ och saa alt frem at/ som her effter følger. 1577. 1578 etc.
En Taffle paa 38. Aars Gyldental. 1 1558 1577 2 1559 1578 3 1560 1579 4 1561 1580 5 1562 1581 6 1563 1582 7 1564 1583 8 1565 1584 9 1566 1585 10 1567 1586 11 1568 1587 12 1569 1588 13 1570 1589 14 1571 1590 15 1572 1591 16 1573 1592 17 1574 1593 18 1575 1594 19 1576 1595 |b 3rEn Anden maade at finde huert Aars Gyldental. SChriff for dig huilcket Aar effter Christi fødzel som du vilt vide Gyldentallit paa/ oc leg it der til (thi at Christus bleff fød i denne Circkels første Aar/ paa den 25. dag Decembris/ der det vaar Solhuerre oc Maaneskiffte/ som de Lærde meene/ oc sige at det første Aar effter Christi fødzel falt paa det andet Aar vdi Enneadecateride) Deel den Summa siden ved 19. Det tal der aff kommer/ betegner huor mange saadanne store Metonis Aar der ere forløbne fra Christi fødzel. Men det tal som effter deelingen offuerbliffuer/ er Gyldentallit. Der som intet effter deelingen offuerbliffuer/ Da er samme Aars Gyldental 19. oc er dette det siste Aar i samme Cyclo.
☙ Exempel. Jeg vil vide Gyldentallit til det Aar effter Christi fødzel 1588. Thi legger ieg it der til/ saa haffuer ieg 1589. Dem deeler ieg ved 19. Oc faar ieg der aff 83. som lærer mig at der ere saa mange Cycli decemnouenales forløben fra Christi fødzel/ oc bliffuer der til offuers effter deelingen 12. som ere det Aars Gyldental.
☙ Jt andet Exempel. Jeg vil vide Gyldentallit til det Aar 1576. Thi legger ieg 1. der til. Saa haffuer ieg 1577. Naar ieg deeler dem ved 19. som findis der vdi 83. gange etc. Da bliffuer der intet til offuers/ oc derfor tager ieg den gantske Circkel 19. som er det Aars Gyldental.
III. For huad orsag det røde oc sorte Gyldental staar i Calendario. DEt røde Gyldental lærer oss at vide naar wi faa ny Maane. Thi det er saaledis indscreffuit/ at wi kunde mercke/ at vdi det første Aar aff dette 19. Aars Circkel/ haffue |b 3vwi ny Maane paa alle de dage/ huorsom det Gyldental 1. ieffne hoss staar. Vdi denne Cycli andit Aar/ haffue wi ny Maane/ paa alle de dage huor som det Gyldental/ 2. staar: Och saa fremdelis.
☙ Derfor/ naar wi vide huilckit Aar wi ere vdi/ aff dette Metonis store Aar/ det er/ huilckit der er det neruærende Aars Gyldental/ da kunde wi vide/ at paa huilcken dag vdi huert Maanet samme Aars Gyldental staar/ ieffn sides hoss i bredden paa Calendario/ paa den samme dag faa wi ny Maane.
☙ Exempel. Det Aar effter Christi fødzel/ 1588. er Gyldentallit 12. Det finder ieg paa den 17. dag Januarij i samme Aar. Thi siger ieg/ at wi samme dag faa ny Maane/ oc siden i huert Maanet paa den dag som samme Aars Gyldental 12. findis. Oc huer femtende dag effter Nyet haffue wi FuldMaane.
☙ Merck/ at naar den ny Maane begyndis vdi en oc endis vdi en anden aff vore mensibus Politicis/ det er/ disse almindelige Maaneder/ som staa her vdi Calendario/ da skal den Maane (mensis lunaris) haffue sit naffn aff den vor Maanet hun endis vdi.
☙ Exempel. J det Aar effter Christi fødzel/ 1581. faa wi ny Maanen paa den 3. dag Februarij/ oc kaldis den Maanet dog Martius/ fordi den endis vdi Martio. Disligest den Maane som er begynt samme Aar vdi Januario/ oc endis tredie dag Februarij/ kaldis icke Januarius/ Men Februarius.
In quo completur,mensi lunatio detur. ☙ Siu gange/ det er 7. Aar vdi huer Cyclo Decemnouenali/ kommer det Aars første ny/ inden den 12. dag Januarij/ oc er der i huert aff samme 7. Aar 13. Maaneder eller Maaneskiffte/ Huilckit skeer vdi det andet/ femte/ ottende/ tiende/ trettende/ sextende oc attende Aar/ vdi huer 19. Aars Cir|b 4rckel. Det er/ naar Aarsens Gyldental er/ enten
2. 5. 8. 10. 13. 16. eller 18.
oc huilcken Maane som begyndis oc endis inde vdi en Maanet i vort Calendario/ Den skal regnis for denne trettande oc offuerlobs Maanet/ oc faar icke naffn aff noget Maanet/ men kaldis slet/ Embolismalis mensis, det er/ Skudmaanit. Oc det Aar som haffuer saa 13. Maaneskiffte/ kaldis/ Annus Embolismalis, seu, intercalaris.
☙ Exempel. J dette neste Aar/ 1570. er Gyldentallit 13. der aff paamindis ieg strax/ at wi faa 13. Lunationes/ det er/ Ny maanet/ i dette Aar. Oc effterdi der begyndis oc optendis en Ny Maane/ den 1. dag Augusti/ som icke strecker sig hen til den effterfølgendis Septemb. Men endis i samme Augusto. Da siger ieg at denne Maanet kaldis Embolismalis mensis. Men den som endis paa den første dag Augusti/ kaldis Augustus. Oc den som begyndis paa den 30. dag Augusti/ kaldis September. Her om paamindis ieg oc/ naar ieg acter at dette Gyldental 13. staar tøsser vdi Augusto. Oc saaledis om de andre. Thi saadan en Maanet findis i det Aar/ 1573. vdi Maio. Jtem i det Aar/ 1575. vdi Decembri. Jtem/ i det Aar/ 1578. vdi Septembri. Jtem/ i det Aar/ 1581. vdi Maio. Jtem/ i det Aar/ 1584. vdi Martio. Jtem/ i det Aar 1586. vdi Octobrj etc.
DJsse Gyldental (saa vel som Solens indgang i Tegnene) ere saaledis indset/ at huer dags begyndelse skal/ effter den Astronomiske viss oc vane/ være om høy Middag/ oc vare saa 24. timer/ indtil anden Dagen om Middag/ som wi almindelige tale.
☙ Kand dette icke heller saa nøye her met findis/ som det staar vdi rette Ephimeridibus oc Almanach flittelig Calculerit oc vdregnit.
|b 4v☙ Det sorte Gyldental er nytteligt til at finde huert Aars Paaskehøytid oc Andre rørlige Fester. vt infra.
Huor lenge Maanen skin om Natten. Dies Aetatis Lunæ. Dage fra Maaneskiffte. Timer. Minuter. 1 29 0 48 2 28 1 36 3 27 2 24 4 26 3 12 5 25 4 0 6 24 4 48 7 23 5 36 8 22 6 24 9 21 7 12 10 20 8 0 11 19 8 48 12 18 9 36 13 17 10 24 14 16 11 12 15 15 12 0 Om Afftenen Om Morgenen Skinner Maanen. |b 5r☙ J denne Taffle/ seer du paa den ene side/ huor gammel Maanen er: Det er/ huor mange dage der ere forløbne fra Maaneskifftet/ oc det kant du lettelige tellie i Calendario fra Gyldentallit oc nyet til den dag du taler om. Paa den anden side seer du timerne oc minuterne/ huor lenge Maanen skinner effter sit alders vilkaar.
Om det er Ny eller næde. NAar du seer Maanen som er icke fuld / vende sine Hiørner mod østen/ oc skinne om afftenen effter Solens nedgang/ da er den Ny oc voxer til. Men naar du seer Maanen vende sine Hiørner mod Vesten/ oc gaa op oc skinne om Morgenen for Solens opgang/ da er det Næden/ oc Maanen er i affald.
Om Søndags Bogstaffue. CYclus Solaris, det er/ Solens Circkel/ kaldis 28. Aars tid/ i huilcke all den atskillighed/ som kommer aff Søndags bogstaffuer/ Skud Aar oc offuerløbs dage/ endis: oc siden begyndis paa Ny igen. Der aff haffuer denne Circkel sit naffn/ fordi den handler om Søndag eller Solens dag: oc icke der aff/ lige som Solen paa saa lang tid skulle fuldkomme sit egit lob vdi Zodiaco.
☙ Søndag kaldis vdi Sancte Hansis Obenbaring/ κυριακὴ ἡμέρα, det er/ Herrens dag. Thi at paa denne første dag om Vgen/ haffuer Gud giort sine største oc Vnderligste gierninger. 1. Paa denne dag / begynte Gud at skabe ved sin Søn Himmel oc Jord oc alle Creatur/ saa at denne dag er all Verdsens begyndelse. 2. Paa denne dag/ opstod vor Herre Jesus Christus fra de døde/ oc beuiste sig at haffue vdret oc fuldgiort/ det hand haffde sig faa|b 5vretagit/ at hand haffde borttagit Synden/ oc er retfærdig/ oc haffuer retfærdighed nock at vddeele/ At hand haffuer offueruundit døden/ Dieffuelen oc helffuede etc. Til disse velgierningers euig hukommelse/ vilde de hellige Apostler/ at Christne/ effterdi de icke ere forplictet at holde Jødiske Sabbather oc Ceremonier etc. skulle holde denne dag hellig.
☙ De 7. Bogstaffue A. B. C. D. E. F. G som staa 52. gange her vdi Calendario igentagit/ saa at huer bogstaff staar hoss sin dag/ kaldis Søndags Bogstaffue. Thi at i huert Aar/ da betegner en eller 2. aff dem/ huilcken dag der er det Aar Søndag.
☙ Men at Søndags bogstaffue omskifftis oc forskiuder sig huert Aar/ det skeer for tuenne Orsager skyld.
☙ Den ene Orsag er/ at naar wi tage vore Almindelige Aars dage/ som ere 365. oc deele dem ved 7. da befinde wi at det Aar haffuer 52. Vger/ oc 1. dag. Derfor naar huer Vgis bogstaffuer/ A. B. C. D. E. F. G. tællis igennem det gantske Calendario/ da bliffuer der en dag staaendis til offuer/ oc derfor staar den bogstaff A. baade paa den første oc siste dag om Aarit i vort Calendario Romano. Oc der aff kommer det/ at Søndags bogstaffuer tællis hoss Solens Circkel til bage. A. G. F. E. D. C. B. A. saa at nest effter A. bliffuer G. Søndags Bogstaff/ nest effter G. bliffuer F. etc.
☙ Den anden Orsag til Søndags bogstaffs omskifftelse er Skud Aarit. Thi at Julij Cæsaris Aar (som rettis mesten effter Solens eget laab igennem de 12. Himmeltegen) er 365. dage oc 6. timer lang. Huilcke 6. timer giøre huert fierde Aar 1. dag/ som indsettis hoss den 24. dag Februarij / saa at den bogstaff F. Da tagis tøsser. Dog saa/ at alle de andre effterfølgende dage oc Fester/ alligeuel beholde deris gamle almindelig Bogstaff|b 6rue. Oc der aff omskifftis ocsaa da Søndags bogstaffuene. Oc da haffuer Februarius 29. dage / oc det Aar haffuer 366. dage.
☙ Vaar icke Skud Aarit/ da haffde den omskifftelse met Søndags Bogstaffue ende/ saa snart som 7. Aar vaare forløbne/ oc begyntis da strax igen. Men nu for Skud Aarnis skyld/ kand denne atskillighed icke endis aldelis / førend 4. gange 7. Aar/ det er 28. Aar ere forløbne.
☙ Men effterdi det er læt/ at finde Søndags Bogstaffue/ naar wi haffue Solens Circkel/ da ville wi først lære den at opsøge.
Om Solens Circkel at finde. SCriff for dig huilckit Aar effter Christi fødzel/ som du vilt vide Solens Circkel paa/ oc leg der til 9. (Thi at Christus bleff fød i Solens Circkels niende Aar/ saa at det første Aar effter Christi fødzel/ sigis at falde paa det tiende Cycli Solaris Aar) deel den Summa siden ved 28. Det tal der aff kommer/ betegner huor mange saadanne Cycli Solares der ere forløbne fra Christi fødzel. Men det tal som effter Deelingen offuerbliffuer/ er Solens Circkel. Der som intet effter Deelingen offuerbliffuer/ da er 28. i det Aar Solens Circkel / oc er dette det siste Aar vdi samme Circkel.
☙ Exempel. Jeg vil vide Solens Circkel til det Aar effter Christi fødzel/ 1576. Thi legger ieg der til 9. Saa haffuer ieg/ 1585. Det deeler ieg ved 28. Oc faar ieg der aff 56. Som lærer mig/ at der ere saa mange gantske Cycli Solares forløbne fra Christi fødzel. Oc bliffuer der til offuer Deelingen 17. Som er i dette Aar 1576. Solens Circkel.
☙ Jt andit Exempel. Jeg vil vide Solens |b 6v Circkel/ til det Aar effter Christi fødzel 1587. Thi legger ieg der til 9. Saa haffuer ieg 1596. Naar ieg deeler dem ved 28. (som findis der vdi 57. gange) Da bliffuer der intet til offuers/ oc derfor tager ieg den gantske Circkel 28. som er i dette Aar 1587. Solens Circkel.
Om Søndags Bogstaffue at finde. 1 G F 1560 2 E 1561 3 D 1562 4 C 1563 5 B A 1564 6 G 1565 7 F 1566 8 E 1567 9 D C 1568 10 B 1569 11 A 1570 12 G 1571 13 F E 1572 14 D 1573 15 C 1574 16 B 1575 17 A G 1576 18 F 1577 19 E 1578 20 D 1579 21 C B 1580 22 A 1581 23 G 1582 24 F 1583 25 E D 1584 26 C 1585 27 B 1586 28 A 1587 ☙ Naar disse 28. Aar ere forløbne/ saa skalt du begynde øffuerst at tellie paa ny igen. Oc der som 1560. staar/ skalt du sette oc tellie/ 1588. etc. och saa fremdelis saa lenge som Verden staar.
|b 7rNaar du haffuer fundit Solens Circkel/ Da søg i denne forscreffne taffle/ der finder du Søndags bogstaffuen ieffne hoss paa den høyre side. Staar der ekon en Bogstaff/ da er det Annus communis: det er / it almindeligt Aar. Men staar der 2. bogstaffue/ Da er det/ Annus bissextilis: det er/ Skud Aar: Oc den første Søndags Bogstaff brugis indtil den Søndag/ som er nest Sanct Matthiæ dag. Den anden Søndags bogstaff brugis siden det gantske Aar omkring.
☙ Merck ocsaa/ at naar A. er Søndags bogstaff/ da skal den indsettis paa den første dag Januarij. Saa oc B. paa den anden dag Januarij. C. paa den tredie. D. paa den fierde. E. paa den femte. F. paa den siette. Saa oc naar G. er Søndags Bogstaff/ Da skal den indsettis paa den siuende dag Januarij/ oc siden skal tællies ret frem / det gantske Aar igennem.
☙ Exempel. Jeg vil vide Søndags bogstaffuen til det Aar effter Christi fødzel 1587. Oc effter at ieg veed/ at 28. er vdi det Aar Solens Circkel/ da opsøger ieg disse 28. i denne Taffle/ oc finder ieg paa den høyre side der ieffne hoss/ den bogstaff A. som i det Aar 1587. er Søndags bogstaff.
☙ Jt andit Exempel. Jeg vil vide Søndags bogstaffuen til det Aar effter Christi fødzel 1576. Oc effter ieg veed/ at 17. er vdi det Aar Solens Circkel: Da opsøger ieg disse 17. i denne Taffle/ oc findis paa den høyre side der ieffne hoss disse tuenne bogstaffue A. G. som ere Søndags bogstaffuer i dette Aar 1576. Oc seer ieg paa disse 2. bogstaffuer at det Aar 1576. er it Skud Aar/ oc bruger ieg A. til Søndags Bogstaff/ indtil S. Matthiæ dag. Siden brugis G. til Søndags Bogstaff Aarit igennem.
|b 7vVilt du vide om det er SkudAar eller ey. SChriff det Aar for dig som du begærer at vide om det er Skud Aar eller ey/ oc deel det met 4. bliffuer der intet til offuers effter Deelingen/ da er samme Aar Skudaar. Bliffuer der 1. til offuers/ da er det Aar det første Aar effter Skud Aarit. Bliffuer der 2. til offuers/ da er det Aar det andit Aar effter Skudaarit. Bliffuer der 3. til offuers/ da er det Aar det tredie Aar effter Skud Aarit. Thi at det første Aar effter Christi fødzel/ falt paa det første Aar effter Skud Aarit/ huilckit tilleggis den Søndags bogstaff B.
Om Paaskedag. VJlt du vide/ paa huilcken dag Paaskedag kommer vdi nogit Aar/ da skalt du først vide samme Aars Gyldental/ oc Søndags bogstaffue. Der nest see til det sorte Gyldental/ som staar vdi Calendario yderst optegnit/ paa den høyre side vdi Martio oc Aprili (som ere vore Paaskemaaneder) fra den 21. dag Martij/ indtil den 18. dag Aprilis. Oc leed der iblant indtil du finder samme Aars Gyldental. Leed saa imod den venstre side nest neden faare/ indtil du finder samme Aars Søndags Bogstaff. Oc huilcken dag i Maaneden den findis paa/ den er samme Aars Paaskedag.
☙ Er det Skud Aaar/ da skalt du bruge den siste Søndags Bogstaff til Paaskedag at finde.
☙ Falder Gyldentallit lige paa en Søndag/ Da falder Paaskedag neste Søndag der effter.
☙ Denne Paaske Circkel indeholder 35. dage/ paa huilcke Paaskedag komme kand/ iblant huilcke den |b 8rallerførste Paaskedag er den 22. dag Martij/ men den allersiste Paaskedag er den 25. dag Aprilis.
☙ Exempel. Jeg vil vide/ naar wi faa Paaske dag/ i det Aar effter Christi fødzel 1573. Naar Gyldentallit er 16. oc Søndags Bogstaff D. Oc effterdi ieg finder iblant det sorte Gyldental/ samme Aars Gyldental/ som er 16. paa den 21. dag Martij. Oc Søndags Bogstaff D. staar der strax allernest nedenfor: Da siger ieg/ at Paaskedag kommer i det Aar etc. 1573. paa den 22. dag Martij/ effter som det almindeligen nu holdis i Christendommit. Oc falder der ingen Paaskedag førre i nogit Aar.
☙ Jt andit Exempel. Jeg vil vide/ naar Paaskedag vaar i det Aar effter Christi fødzel 1546. Hues Gyldental vaar 8. oc Søndags Bogstaff C. Oc effterdi ieg finder iblant det sorte Gyldental/ samme Aars Gyldental/ som vaar 8. paa den 18. dag Aprilis/ oc det Aars Søndags Bogstaff C. staar ieffn sides der hoss/ paa samme 18. dag Aprilis. Da siger ieg/ at Paaskedag falt i det Aar etc. 1546. neste Søndag der effter/ som vaar paa den 25. dag Aprilis. Paa huilcken dag/ Paaskedag falder ocsaa/ effter denne skick/ i det Aar effter Christi fødzel 1641. Thi Gyldentallit/ er oc da 8. oc Søndags Bogstaff C. Oc kommer icke Paaskedag nogen tid seyermere i nogit Aar.
Terminus et Pascha nunquam celebrantur ibidem, Lux teneat Domini post terminum proxima festum. Pascha nec vndenas Apriles ante Calendas, Nec post Septenas Maij valet esse Calendas. Om de andre rørlige Fester. Tæl tilbage fra Paaske dag 7. Vger/ saa haffuer du den Søndag/ Esto mihi/ som kaldis Fleske Søndag/ eller Fastelaffuens Søn|b 8vdag/ eller Christi Daabs Høytid. Tæl siden der fra tilbage/ til Nyt Aars dag/ oc leg 1. Vge der til/ saa haffuer du huor langt der er imellem Jul oc Fastelaffuen.
☙ Tæl frem at 7. Vger effter Paaskedag/ saa haffuer du Pindzedag/ oc ottende dag der effter kommer den hellige Trefoldigheds Søndag.
En Anden maade til at finde Paaskedag oc de andre Rørlige Fester. Gyldentallit Interuallum minus, Det er lengden imellem Jul oc Fastelaffuen. 1 8 8 8 8 7 7 7 2 6 6 6 6 6 6 6 3 9 9 9 9 9 8 8 4 8 7 7 7 7 7 7 5 6 6 6 6 5 5 5 6 9 9 8 8 8 8 8 7 7 7 7 7 7 6 6 8 10 10 10 9 9 9 9 9 8 8 8 8 8 8 7 10 7 7 6 6 6 6 6 11 9 9 9 9 9 9 9 12 8 8 8 7 7 7 7 13 6 6 6 6 6 6 5 14 9 9 9 9 8 8 8 15 7 7 7 7 7 7 7 16 6 6 6 5 5 5 5 17 9 8 8 8 8 8 8 18 7 7 7 7 6 6 6 19 10 10 9 9 9 9 9 Søndags bogstaff. Offuerløbs dage. A B C D E F G 0 1 2 3 4 5 6 |c 1r☙ Vilt du vide/ huor langt der er vdi noget Aar imellem Juledag oc Fastelaffuens Søndag/ Da gack ret op i denne forscreffne Taffle/ fra Søndags Bogstaffuen i det Aar om huilcket du dette at vide begærer/ indtil du kommer lige ieffne for samme Aars Gyldental/ der finder du Vgernis tal imellem Jul oc Fastelaffuen.
☙ Men for Søndags bogstaffuers omskifftelse/ falder icke Juledag altid paa en Søndag/ oc der aff kommer det/ at foruden de gantske Vger/ som ere imellem Jul oc Fastelaffuen/ findis nogle dage mindre end 7. imellem Juledag oc den neste Søndag effter Juledag. Disse dage kaldis Concurrentes/ det er/ Offuerløbs dage: Huilcke oss tilkiende giffuis ved Søndags bogstaffuene. Thi at naar A. er Søndags bogstaff/ da ere der ingen Offuerløbs Dage. Naar B. er der 1. Naar C. er der 2. etc. Som du maat see dem i denne forscreffne taffle/ neden vnder Søndags bogstaffuene antegnit.
☙ Fra Fastelaffuens Søndag til Paaske/ haffuer du 7. Vger. Den 40. dag der effter/ haffuer du Christi Himmelfarts dag. Den 10. dag der effter/ haffuer du Pindzedag. Neste Søndag der effter/ haffuer du den Hellige Trefoldigheds Søndag. Aff huilcken alle de andre Søndager neffnis oc tællis/ indtil Aduenten. Fra første Aduent Søndag/ indtil Juledag/ er i det minste 3. Vger oc 1. dag.
Vilt du vide Aduenten. Vor Herris Aduent hun oss paagaar/ Den Søndag for Barbare/ men Verden staar. Mange de besynderligste rørlige Fester ere. ☙ De rørlige Fester om huilcke wi tilforne talet haffue/ ere Aarligen disse effterfølgende.
1. |c 1vSeptuagesima/ det er/ den 9. Søndag for Paaske. 2. Sexagesima/ det er/ den 8. Søndag for Paaske. 3. Quinquagesima/ det er/ Fastelaffuens Søndag. 4. Paaske. 5. Christi Himmelfarts dag. 6. Pindze dag. 7. Den Hellige Trefoldigheds Søndag. 8. Aduent. Om de wrørlige Fester. ☙ Disse effterfølgende Fester oc Høytider/ som ere/ Juledag/ Sancte Staphens oc Sancte Hans Euangelistes dag/ Nyt Aars dag/ Hellige tre Kongers dag/ Kyndelmisse dag/ Marie forkyndelses oc besøgelses dag/ Sancte Hans Baptistes dag/ Sancte Michels oc Alle Helligens dag: Kaldes wrørlige Fester oc Høytider. Thi at de altid falde oc holdis Aarligen paa de samme visse dage i huert Maanit/ Hoss huilcke de staa optegnit vdi Calendario/ huer hoss sin dag oc Bogstaff. Endog at de komme icke altid paa den samme dag om Vgen/ for Søndags bogstaffs omskifftelse skyld.
☙ Exempel. Vor Herris Jesu Christi fødzels dag er it Wrørligt Fest. Thi den falder oc holdis huert Aar paa den 25. dag Decembris (Der som den bogstaff B. staar) huad heller B. er Søndags Bogstaff eller ey.
☙ Merck/ At der som Marie Forkyndelses dag / falder i Dimmel Vge/ Da skal hand holdis paa Palme Løffuerdag/ effter gammel sed.
De IIII. Tamperdage/ at vide for Aarsens tide oc atskillige bestilling skyld/ oc icke for den Wgudelige oc Papistiske Tamperdagis Faste skyld. Onsdagen effter Aske wi Tamperdage faa/ Onsdagen i Pindze Vge lige saa/ |c 2rOnsdagen effter Hellig Kaarssis Fest/ Onsdagen effter Lucie kommer Tamperdage vist. Heller oc saaledis.
Askedag/ Pindze/ Kaarss oc Luci/ Onsdagen der effter Tamperdage faa wi. De IIII. Tide om Aarit. Sancte Clement vil oss Vinteren giffue/ Sancte Peder vil oss Vaaren inddriffue/ Sancte Vrban før oss Sommeren blid/ Sancte Bartholomeus før Høstens tid. Naar Natten oc Dagen ere lige lange/ eller allerlengste. Lamberti oc Gregorij tid/ Er Natten oc Dagen lige vijd. Sancte Viti er den lengste dag/ ocsaa Sancte Lucia den lengste Nat formaa. Naar Solen om Aarit gaar hen imod Sønden/ eller hid imod Norden. Sancte Barnabe viger Solen hen/ Sancte Lucie kommer hand til oss igien. Huor Mange Dage der ere vdi it Aar. Try c c c. it lxv/ oc sex timer til/ Saa mange dage it Aar haffue vil. Met de sex timer skalt du forstaa/ At huert fierde Aar en Dag monne faa. Huor Mange Vger der ere vdi it Aar. Sex sunt ad puri: bis sex sunt vsque Philippi, Ad Iacobum totidem, nouem sunt ad Michaelem, |c 2vSex ad Martini, sex ad Natalia Christi, Adde dies octo: totus complebitur annus. Det er.
Til Kyndelmisse sex/ til Valborg tøsser talde/ Til Jacob tolff/ til Michel ni/ Til Morten sex/ lige saa til Jul hin kaalde/ Otte Dage der til/ it Aar giøre fri. En skøn Cisio Janus/ paa Danske Rim/ saa at huert ord giør en dag i Maaneden. Glugmaanet/ haffuer xxxj. Dage. Omskaaren bleff Jesus/ der nest Døbt/ Met sin pine oc død haffuer hand oss kiøbt/ Der Antonius Priscam førde Sebastian/ Agnes kallede da strax Pouel fram/ Der siunge de Alle gloriam. Blidelmaanet/ haffuer xxviij. Dage. Er Kyndelmisse Blasius oc Agatha Dorothea nest/ Da bleff Scholastica den Jomfru fest/ Valentinus hand raabte høyt saa offuer brat/ Thi Petrus oc Matthias haffde da Fastelaffn fat. Tormaanet/ haffuer xxxj. Dage. Der nest kom Lucius oc Tord met sit lange skeg Bad Gregorium locke børn vnder veg/ Gertrud hun tog da Bent met sig/ Oc Maria bleff hilset/ det siger ieg dig. Faaremaanet/ haffuer xxx. Dage. April bød Biscop Ambrosium til gest Til Paaske/ som vaar det Hellige Fest/ |c 3rTiburtius vaar glad/ oc sang Haleluia met en hast/ Georgius oc Marcus glæddis oc met Peder fast. Maymaanet haffuer xxxj. Dage. Philippus fant Kaarssit vel glad/ Johannes forsøgte det Oliebad/ Gordian sagde til Seruatio/ Hand haffde Christen tro/ Erick hør huad ieg sige vil/ Lad Vrban hente oss hid den Jomfru Petronil. Skersommer haffuer xxx. Dage. Skersommer hand kommer glad/ Bonifacius giffuer det store afflad/ Men Barnabas monne det forsmaa/ Vitus oc Botulphus giøre lige saa/ De ord giffuer Hans mact/ Saa haffuer oc Peder sagt. Ormemaanit haffuer xxxj. Dage. Der Maria søgte Elizabeth/ Da vilde den gode Konning Knud ey være forgæt/ Der nest komme oc de tilsammen/ Margareta oc Magdalena met gammen/ Jacob spurde raad Aff Oluff Konning god. Høstmaanet haffuer xxxj. Dage. Peder bleff bunden met lencker hart/ Effter hannem kommer Laurentz snart/ Oc da bleff Maria der nest Vdi Himmelen vor Herris gest/ Oc Bartholomeus den gode mand Christi tro kundgiorde hand. Fiskemaanit haffuer xxx. Dage. Egidius hand vaar en Abbed vel from/ Maria bleff fød/ oc der nest Kaarssit kom/ |c 3vOc Lambert søgte fast effter Mattheum/ Mauritz sagde met list/ Nu kommer snart Michel vist. Liliemaanit haffuer xxxj. Dage. Saa kommer da Frantz met søder vin/ Kalder Dionysium hiem til sin/ Men Calixtus oc der nest Lucas Euangelist/ Haffue Elleffue tusind Jomfruer til gest/ Det fortrøde Simon oc Judas mest. Slactemaanit haffuer xxx. Dage. Helgen Alle komme met megen glæde/ Oc Ville gaasen met Morten æde/ Briccius Biscop skencker Vin/ Oc beder til gest Mariam fin. Clemens skenckte Catharinam/ Oc den gode Apostel Andream. Christmaanit haffuer xxxj. Dage. Nu kommer Jomfru Barbara/ Oc Nicolaus met Maria/ Anna giør sig glad Lucia Jomfru i samme stad/ Der nest kom Thomas/ sagde/ fød er Christ/ Staffen/ Hans/ Børnene/ Alle glædis vist. Solens oc Maanens formørckelse/ som skeer vdi disse neste effterfølgende 19. Aar. ☙ Solens Formørckelse skeer vdi Maaneskiffte/ naar Maanen kommer ret lige vnder Solen/ oc skiuder sig ret lige imellem Solen oc oss/ oc met sin tyckhed betager Solens skin fra oss.
☙ Maanens Formørckelse skeer vdi Fuldmaane/ naar Jorden met sin skugge er ret lige imellem |c 4r Solen oc Maanen/ som staa ret lige tuert imod huer andre / saa at Maanen kommer ind i Jordens skugge/ formørckis oc mister sit skin oc klare liuss/ som hun haffuer aff Solen.
☙ Saadanne Formørckelse skeer i disse Aaringer saare mange oc forskreckelige/ oc ere verde at acte som visse tegn/ huilcke der giffue oss tilkiende/ at Jesu Christi tilkommelse oc Dommedag ere nær/ (Luc. 21.) Derfor effterdi at dette Calendarium kand icke saa til pricke vduise Maanens oc Solens lob met beggis deris Formørckelse/ da haffuer ieg her/ dem til villie som icke altid kunde haffue Aarlige Almanach/ optegnit aff Cypriano Leouitio saa mange Formørckelser / som der kand skee vdi Solen oc Maanen/ vdi disse neste effterfølgende 19. Aar. Oc haffuer samme Cyprianus beregnit dem/ ad longitudinem Augustanam.
☙ Aar etc. 1570. Formørckis den gantske Maane tuenne gang.
- Første gang/ om en Mandag/ paa den 20. dag Februarij/ om efftermiddag/ ved 7. slæt.
- Anden gang/ om en Tisdag/ paa den 15. dag Augusti/ om efftermiddag/ ved 9. slæt.
☙ Aar etc. 1571. bliffuer her ingen Formørckelse.
☙ Aar etc. 1572. Formørckis Maanen/ om en Onsdag/ paa den 25. dag Junij/ om efftermiddag ved 9. slæt.
Aar etc. 1573. Formørckis den gantske Maane/ om en Tisdag/ paa den 8. dag Decembris/ om efftermiddag ved 8. slæt.
☙ Aar etc. 1574. Formørckis Solen om en Løffuerdag/ paa den 13. dag Nouembris/ om efftermiddag ved 4. slæt.
☙ Aar etc. 1575. bliffuer her ingen Formørckelse.
☙ Aar etc. 1576. Formørckis Maanen/ om |c 4v en Søndag/ paa den 7. dag Octobris. Om efftermiddag ved 11. slæt.
☙ Aar etc. 1577. Formørckis den gantske Maane tøsser.
- Første gang/ om en Tisdag/ paa den 2. dag Aprilis/ om efftermiddag/ ved 9. slæt.
- Anden gang/ om en Fredag/ paa den 27. dag Septembris/ aarle ved 1. slæt.
☙ Aar etc. 1578. Formørckis Maanen saare lidet / om en Tisdag/ paa den 16. dag Septembris/ Aarle ved 1. slæt.
☙ Aar etc. 1579. Formørckis Solen om en Onsdag / paa den 25. dag Februarij/ om Afftenen/ ved Solens nedgang.
☙ Aar etc. 1580. Formørckis all Maanen/ om en Søndag/ paa den 31. dag Januarij/ om efftermiddag/ ved 11. slæt.
☙ Aar etc. 1581. Formørckis den gantske Maane tøsser.
- Første gang/ om en Torsdag/ paa den 19. dag Januarij/ om efftermiddag/ ved 11. slæt.
- Anden gang/ om en Søndag/ paa den 16. dag Julij/ om Morgenen/ ved 5. slæt.
☙ Aar etc. 1582. Formørckis Solen/ om en Onsdag/ paa den 20. dag Junij/ om Morgenen/ ved 4. slæt.
- Samme Aar/ skeer der en saare liden Formørckelse i Maanen/ paa 8. minuter. Om en Tisdag/ paa den 9. dag Januarij/ Aarle ved Midnats tid.
☙ Aar etc. 1583. Skeer her ingen Formørckelse. Men de som boer vdi Hispanien/ eller saa langt/ heller lengre borte imod Vesten/ skulle see at Maanen siddendis vdi Vesten lidet Formørckis/ paa den 19. dag Nouemb: imod som Solen gaar op.
☙ Aar etc. 1584. Skeer der en stor forsamling aff alle Planeter. Thi at vdi Martij ende oc Aprilis begyndelse/ in Ariete/ kommer alle Planeter tilsammen/ in fine Trigoni Aquei. Oc scriffuer |c 5rCyprianus Leouitius en sted/ at vdi denne Trigoni ende/ er der icke vden tuenne saadan forsamling aff alle Planeter skeed vdi 1590. Aars tid. Den ene skeede 6. Aar for Christi fødzel oc første tilkommelse til Verden. Den anden skeede vdi Keiser Caroli Magni tid/ i det Aar effter Christi Fødzel/ 789. Oc meener samme Cyprianus Leouitius/ at denne seltzame oc vnderlige Forsamling aff alle Planeter/ kand oc holdis for it tegn for vor Herris Jesu Christi anden oc siste tilkommelse til Dommen. Effter som wi ocsaa aff mange andre tegn paamindis/ at denne tilkommelse er nær.
- Samme Aar Formørckis Solen/ om en Torsdag/ paa den 30. dag Aprilis/ om Morgenen/ ved 5. slæt.
- Samme Aar Formørckis oc den gantske Maane/ om en Søndag/ paa den 8. dag Nouembris/ Aarle ved 1. slæt.
☙ Aar etc. 1585. Formørckis den gantske Soel/ saare forskreckeligen/ om en Mandag/ paa den 19. dag Aprilis/ om efftermiddag/ imod som Solen gaar ned.
- Samme Aar/ Formørckis Maanen lidet/ om en Mandag/ paa den 3. dag Maij/ strax effter Solens nedgang/ som vdi Vngern / Sibenburgen oc andre østerlande bliffuer seet allereniste.
☙ Aar etc. 1586. Skeer her ingen Formørckelse.
☙ Aar etc. 1587. Formørckis Maanen/ Om en Onsdag/ paa den 6. dag Septembris/ om efftermiddag/ ved 9. slæt.
☙ Aar etc. 1588. Formørckis den gantske Maane tuenne gang.
- Første gang/ om en Søndag/ den 3. dag Martij/ aarle ved 3. slæt.
- Anden gang/ om en Mandag/ den 26. dag Augusti/ om Morgenen/ ved 5. slæt.